Biblioteks- og informationsvidenskab
I dagens verden har Biblioteks- og informationsvidenskab fanget opmærksomhed fra millioner af mennesker rundt om i verden. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets relevans på markedet eller dets indflydelse på populærkulturen, er Biblioteks- og informationsvidenskab et emne, der aldrig stopper med at overraske og sætte en trend. Fra sin begyndelse til i dag har Biblioteks- og informationsvidenskab spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af dagligdagen, genereret modstridende meninger og vakt konstant interesse fra offentligheden. I denne artikel vil vi yderligere udforske virkningen og vigtigheden af Biblioteks- og informationsvidenskab, analysere dens udvikling over tid og dens betydning i dag.
B&I også betegnet Biblioteks-, Dokumentations- og Informationsvidenskab, er et fagområde, der internationalt er etableret med egne institutioner, konferencer, tidsskrifter osv. og som i Danmark især dyrkes på Det Informationsvidenskabelige Akademi.
Historik
I Tyskland blev det første professorat i biblioteksvidenskab ("Bibliothekswissenschaft") etableret i 1886 ved Göttingens Universitet (cf., Rohde 2003), men allerede i 1807 eksisterede der en lærebog i faget (Schrettinger, 1807). I USA etablerede Melvin Dewey i 1887 "School of Library Economy" med et tilsvarende professorat.
I første halvdel af det 20. århundrede etablerede Paul Otlet (1868-1944) og Henri Lafontaine (1854-1943) den såkaldte dokumentationsbevægelse og termen dokumentation blev betegnelsen for den mere videnskabelige del af biblioteksvidenskaben. Denne terminologi er nu næsten forsvundet og erstattet af begrebet informationsvidenskab, der vandt indpas med computerens fremkomst.
I sidste halvdel af 1960'erne begyndte biblioteksskoler at tilføje betegnelsen informationsvidenskab til deres navn. Den første, der gjorde dette var Universitetet i Pittsburgh i 1964. Flere skoler fulgte efter gennem 1970'erne og 1980'erne og i løbet af 1990'erne havde så godt som alle skoler i USA tilføjet "information science" til deres navn. En tilsvarende udvikling foregik internationalt og fx skiftede Danmarks Biblioteksskole i 1997 sin engelsksprogede betegnelse fra ‘The Royal School of Librarianship’ ‘The Royal School of Library and Information Science’. Den nyeste tendens er at skolerne/afdelingerne skipper bibliotekstermen og kalder sig "i-schools". Tilsvarende er der sket en udvikling hvor det er svært at skelne mellem biblioteksvidenskab, LIS og informationsvidenskab.
Delområder
Forskningsområdet omfatter bl.a. Bibliografi, bibliometri, informationssøgning og vidensorganisation.
En mere omfattende oversigt over fagområdets begreber kan ses ved at klikke på linken Kategori: Biblioteks- og informationsvidenskab nedenfor.
Litteratur (introducerende)
- Andersen J, Hjørland B, Hoel IAL, Ørnstrup KM, Larsen PS, Nielsen SSvB (2005). Informationsordbogen Arkiveret 15. august 2019 hos Wayback Machine. Netversion Udgiverselskabet Informationsordbogen.
- Dansk Biblioteksforskning – Tidsskrift for informations- og kulturformidling Arkiveret 10. juni 2008 hos Wayback Machine
Referencer nævnt i teksten
- Rohde, R. (1999). Zur Geschichte der bibliothekswissenschaftlichen Ausbildung in Berlin. Berlin: Humbolt Universität zu Berlin, Institut für Bibliothekswissenschaft. http://www.ib.hu-berlin.de/inf/geschbw.htm (gedruckt; Monographieauszug).
- Schrettinger, M. (1807): Versuch eines vollständigen Lehrbuchs der Bibliothekswissenschaft. Band 1-2. München.
 | Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2016) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |