Blåsthul
I dag skal vi udforske Blåsthul, et emne, der har fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og samfundslag. Siden dets fremkomst har Blåsthul skabt stor interesse på grund af dets indflydelse på vores samfund og vores dagligdag. I denne artikel skal vi dykke ned i historien om Blåsthul, udforske dens implikationer i nutidens verden og reflektere over dens fremtid. Uanset om du er ekspert på emnet eller bare nysgerrig efter at lære mere om det, vil denne artikel give dig et komplet og indsigtsfuldt overblik over Blåsthul. Tag med os på denne fascinerende rejse!
Blåsthullet er en åbning på hovedet af hvaler, som svarer til næsebor hos andre dyr. Hvalerne ånder gennem blåsthullet, der er direkte forbundet til luftrøret. Hvaler kan derfor ikke få maden i den "gale hals". Når hvaler uddykker udstøder de komprimeret luft gennem blåsthullet. Når luften kondenseres dannes der en sky, kaldet blåst. Hvalobservatører kan se forskel på hvalarters blåst, bortset fra de små arter, hvis blåst sjældent er synlig.
Bardehvaler har to blåsthuller, mens tandhvaler kun har et. Kaskelothvalens blåsthul er asymmetrisk anbragt i venstre side.
Blåsthullet må ikke forveksles med åndehullet, der er åbningen i isen som hvaler og sæler udnytter til at ånde i isdækket vand.
Kilder
- ^ Side 16 i Mark Cawardine: "Hvaler og delfiner i farver", 1995, Politikens Forlag, ISBN 87-567-5636-4
Denne artikel er oversat fra sv.wikipedia.