Blodbadet i Ronneby

I dagens verden har Blodbadet i Ronneby indtaget en fundamental rolle i samfundet. Hvad enten det er på den personlige, arbejdsmæssige eller sociale sfære, er Blodbadet i Ronneby blevet et emne med stor relevans og debat. Efterhånden som vi rykker frem i den digitale tidsalder, bliver indflydelsen fra Blodbadet i Ronneby mere og mere tydelig og påvirker så forskellige aspekter som teknologi, kultur, økonomi og politik. I denne artikel vil vi udforske Blodbadet i Ronneby's rolle i vores daglige liv i dybden, analysere dens betydning og de implikationer, den har på forskellige områder. Fra dets indflydelse på mental sundhed til dets indflydelse på det moderne samfund, er Blodbadet i Ronneby et emne, der fortsætter med at skabe interesse og refleksion. Tag med os på denne rejse gennem et emne, der aldrig stopper med at overraske og udfordre os i nutidens verden.

Inde i Helligkorskirken findes en dør med mærker efter økser og hellebarder, som vidner om finske soldaters indtog i kirken, hvor kvinder, børn og ældre havde forskanset sig.

Blodbadet i Ronneby var en svensk massakre under ledelse af Erik 14. Den fandt sted mandag den 4. september 1564 under Den Nordiske Syvårskrig i Rønneby i Blekinge, der dengang var dansk.

Historie

Den svenske kong Erik 14. forsøgte at gøre Sverige til den dominerende magt i Norden og sendte soldater ind i Blekinge. Her blev de bageste af tropperne fanget af blekingeboerne og klynget op i træerne til skræk og advarsel. Vred over disse henrettelser befalede kong Erik, at alt mellem Lykkeby og Rønneby skulle slås ihjel og brændes.

Svenske tropper ankom den 3. september til Rønneby og gav to gange Rønneby-boerne mulighed for at overgive sig. Men borgerne vægrede sig og håbede på hjælp fra danske tropper et par mil vest for byen. Byen havde ingen egentlige forsvarsværker, og det var derfor en let sag for de svenske soldater at forcere den palisade, som var sat op som forsvar. Plyndringen kunne gå i gang, og over 2.000 indbyggere blev hugget ned. Bagefter skrev kong Erik i et brev "Et vældigt myrderi, så vandet i elven var rødt som blod fra de døde kroppe".

Byerne Elleholm, Sølvesborg, Avskær og Lykkeby i Blekinge samt Åhus i Skåne blev alle plyndret og ødelagt. Målet var at deportere den del af befolkningen, som havde overlevet plyndringerne, fra Kalmar til Stockholm, for som den svenske konge selv udtrykte det: "...det är bättre att hafva ett öde än ett fiendeland..."

Blodbadet blev i propaganda af svenskerne fremstillet som en stor sejr med kong Erik i spidsen, mens danskerne fremførte historien om, hvor brutale svenskerne var, for på den måde at samle modstand i egne rækker.

Referencer

  1. ^ Berättelser ur svenska historien, Projekt Runeberg
  2. ^ Lars Olof Larsson: "Erik XIV, Blekinge och Ronneby", Ale, Historisk tidskrift för Skåneland, nr. 2, Kristianstad 1968
  3. ^ Berättelser ur svenska historien, Projekt Runeberg

Eksterne henvisninger