I Carl Friedrich von Rumohr's verden er der en bred vifte af meninger, undersøgelser og forskning, der giver os mulighed for at komme ind i et univers fyldt med muligheder og opdagelser. Fra sin oprindelse til i dag har Carl Friedrich von Rumohr vakt interesse og nysgerrighed hos både eksperter og hobbyfolk. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter, der gør Carl Friedrich von Rumohr til et fascinerende og relevant emne i dag. Fra dets indflydelse på samfundet til dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen, vil vi fordybe os i en fascinerende rejse for at forstå dens betydning og relevans i den moderne verden.
Carl Friedrich von Rumohr | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
6. januar 1785 Reinhardtsgrimma, Sachsen, Tyskland |
Død |
25. juli 1843 (58 år) Dresden, Sachsen, Tyskland |
Gravsted | Innerer Neustädter Friedhof |
Nationalitet | Tysk |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Georg-August-Universität Göttingen, Akademie der Bildenden Künste München |
Beskæftigelse | Madanmelder, kulturhistoriker, agrarhistoriker, kunsthistoriker, økonom, forfatter |
Arbejdssted | Tyskland |
Elever | Franz Horny, Friedrich Nerly |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Carl Friedrich Ludwig Felix von Rumohr (født 6. januar 1785, død 25. juli 1843) var en tysk kunsthistoriker, søn af Henning von Rumohr.
Sin barndom tilbragte von Rumohr, der ved sin afstamning og sine godsbesiddelser i Lauenburg var dansk undersåt, i Lübeck, sine studieår i Göttingen, Heidelberg og Dresden. På gentagne rejser i Italien drev von Rumohr med stor iver kunsthistoriske forskninger og nedlagde disse i sine værker: Italienische Forschungen (3 bind, Berlin 1827—31) og Drei Reisen nach Italien (Leipzig 1833).
Andre kunsthistoriske værker helligede han særlig træsnittets og kobberstikkets historie, på det sidste område var han udmærket bevandret og stod sammen med J.M. Thiele for det store arbejde med ordningen at den kongelige kobberstiksamling i København. Foruden kunsthistorie dyrkede den alsidige og aandfulde mand skønlitteraturen, udgav undersøgelser fra det nationaløkonomiske område og forsømte heller ikke mere materielle studier, hvad hans Geist der Kochkunst (Stuttgart 1828) viser.
Wikimedia Commons har medier relateret til: |