Christian Kampmann (arkitekt)
I dagens verden har Christian Kampmann (arkitekt) positioneret sig selv som et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af samfundet. Det er blevet et mødested for mennesker i forskellige aldre, køn, kulturer og perspektiver, der er genstand for debat, refleksion og forskning. Christian Kampmann (arkitekt) har fanget både eksperters og borgeres opmærksomhed og har skabt en betydelig indflydelse på flere områder, fra teknologi til politik, kultur og økonomi. I denne artikel vil vi grundigt undersøge betydningen og virkningen af Christian Kampmann (arkitekt), samt de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring dette emne.
Der er flere personer med dette navn, se Christian Kampmann.
| Christian Kampmann | |
|---|---|
| Født |
31. august 1890  København, Danmark |
| Død |
30. april 1955 (64 år) |
| Far |
Hack Kampmann |
| Søskende |
Hans Jørgen Kampmann |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Arkitekt |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Christian Peter Georg Kampmann (31. august 1890 i København – 30. april 1955) var en dansk arkitekt, der var søn af Hack Kampmann og bror til Hans Jørgen Kampmann.
Forældre: Arkitekt, senere kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann og hustru. Broder til Hans Jørgen Kampmann. Gift 2. marts 1921 i København med Kirsten Bergsøe, født den 9. august 1897 på Frederiksberg som datter af postekspedient, senere overpostinspektør Jørgen Bergsøe og Louise Alvilde Brummé.
Uddannelse
Student 1908; optaget på Kunstakademiets Arkitektskole januar 1909; afgang januar 1918.
Stipendier
- Akademiets 1919, 1926
- Theophilus Hansen 1925
Rejser: 1920 Italien; 1927 Grækenland
Udstillinger
- Kunstnernes Efterårsudstilling 1918
- Charlottenborg 1918, 1921, 1924, 1926, 1932, 1943
- Brooklyn 1927
- Bygge- og Boligudstillingen i Forum 1929
Udmærkelser
Arbejder
- Eget feriehus ved Asserbo, Tisvilde (1918)
- Medhjælper hos Hack Kampmann ved Politigaarden i Kbh. (1918-20)
- Silkeborg Toldkammer, Drewsensvej (1920, s. m. Hack Kampmann)
- Ebeltoft Toldkammer og Amtsstue, nu Glasmuseet (1921, s. m. Hack Kampmann)
- Villa, Stægers Allé 21, Frederiksberg (1924, præmieret)
- Viborg Statsskole, Skivevej (1918-26, s. m. Hack Kampmann og Johannes Frederiksen)
- Randers Statsskole, Rådmandsboulevarden (1918-26, s. m. Hack Kampmann og Johannes Frederiksen)
- Sommerhus for ingeniør Dahl, Sortebakken 1, Tisvilde (1931)
- Projekteringen af Teheran Banegård (1935, s. m. Hans Jørgen Kampmann og K.T. Seest)
- Dagmarhus og Dagmar Teatret, H.C. Andersens Boulevard 12, København (1939, s. m. Hans Dahlerup Berthelsen)
- Flyverbo, funktionærboliger i Kastrup for Det Danske Luftfartselskab (1946-49, s. m. Edvard Thomsen)
Restaureringer
- Restaurering af Astrup Præstegård (1915, C.F. Hansen Medaillen 1918)
Projekter
- Feriehuse (1. præmie 1916)
- Forslag til ordning af arealet om Århus Domkirke (1918, 4. præmie, s. m. Aage Rafn)
- Krematorium på Frederiksberg (4. præmie 1926, s. m. Hans Jørgen Kampmann)
Kilder
- Weilbachs Kunstnerleksikon 1947
- Gitte Brandt & Peter Olesen, 25 huse ved Tisvildeleje, København: Thaning & Appel og Vejby-Tibirke Selskabet 2004. ISBN 87-413-6427-9
- Christian Kampmann på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon