Claus Bjørn
I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Claus Bjørn, og udforske dens forskellige aspekter, anvendelser og betydninger. Claus Bjørn er et emne, der har vakt interesse hos utallige mennesker gennem tiden, dets relevans er blevet fastholdt gennem årene, og det har været genstand for debat og analyser på forskellige områder. Ved denne lejlighed vil vi dykke ned i dens historie, dens nuværende implikationer og dens indvirkning på samfundet. Vi vil også undersøge de forskellige perspektiver, der findes på Claus Bjørn, og hvordan disse har udviklet sig over tid. Vi vil begynde med at udforske dens oprindelse, gennemgå dens forskellige fortolkninger, indtil vi når dens relevans i dag. Tag med os på denne rundvisning i Claus Bjørn og opdag den betydning, som dette emne har i vores daglige liv.
| Claus Bjørn | |
|---|---|
| Født |
7. oktober 1944  Frederiksberg, Danmark |
| Død |
18. april 2005 (60 år) Hørsholm, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Københavns Universitet |
| Medlem af |
Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie |
| Beskæftigelse |
Historiker, forfatter, biografiforfatter |
| Arbejdsgiver |
Københavns Universitet |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Claus Ebbe Bjørn (8. oktober 1944 på Frederiksberg – 18. april 2005 i Hørsholm) var en dansk historiker.
Claus Bjørn blev mag.art. i historie fra Københavns Universitet i 1970 og var ansat som timelærer ved Rødovre Statsskole 1965-1971. 1. september 1971 blev han ansat som amanuensis, senere lektor i landbohistorie ved Afdeling for Historie, Københavns Universitet. 1983-1995 var han formand for Landbohistorisk Selskab. Han redigerede tidsskriftet Fortid og Nutid 1975-1985 og flerbindsværket Det Danske landbrugs historie I-IV (1988-1989), hvor han selv behandlede perioden 1810-1860.
Hans væsentligste forskning lå inden for landbo- og landbrugshistorie sat i relation til Danmarks politiske historie i 1800-tallet. Der foreligger også en række biografier fra hans hånd. I offentligheden blev han i sine sidste år især kendt for i tv at kommentere blandt andet kongelige begivenheder.
Forfatterskab
- Bonde Herremand Konge. Bonden i 1700-tallets Danmark, 1981
- Dansk Mejeribrug 1882-2000, 1982
- Frygten fra 1848, 1985
- Fra reaktion til grundlov – 1800-1850 (Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie, bind 10), 1990
- Den gode sag. En biografi af Chr. D. Reventlow, 1992
- Anders Nielsen, Svejstrup Østergaard, 1993
- Lovene gives kraft. En biografi af Chr. Colbiørnsen, 1995
- 1848 – Borgerkrig og revolution, 1998
- Dengang Danmark blev moderne, 1998
- Kampen om grundloven, 1999
- Knuthenborg Park, 1999
- Blot til pynt? Monarkiet i går, i dag og i morgen, 2001
- Fra helstat til nationalstat (Dansk udenrigspolitiks historie, bind 3), 2003
- H.C. Hansen. En biografi, 2004
Pa internettet
Litteratur
- Birgit Løgstrup; Carsten Porskrog Rasmussen (2. marts 2005), "Claus Bjørn som landbohistoriker", Landbohistorisk Tidsskrift, 2 (1): 9-22, Wikidata Q106904645
Eksterne henvisninger
 | Artiklen om Claus Bjørn kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. |