I denne artikel vil vi analysere emnet Danmarks landsdele fra forskellige perspektiver med det formål at kaste lys over dets implikationer og dets betydning i forskellige sammenhænge. Danmarks landsdele er et emne, der har skabt stor interesse i de senere år, grundet dets relevans i _var2-feltet. Igennem artiklen vil vi udforske de forskellige facetter af Danmarks landsdele, fra dets oprindelse til dets mulige konsekvenser i fremtiden. Derudover vil vi undersøge indflydelsen af Danmarks landsdele i dagens samfund og dens rolle i udviklingen af _var3. Gennem en tværfaglig tilgang tilstræber vi at give et omfattende og omfattende syn på Danmarks landsdele, for at fremme en informeret og berigende debat om dette emne.
Danmarks landsdele er en inddeling af Danmarks territorium i flere landsdele. I dag anvendes to definitioner på landsdele i Danmark.
I middelalderen bestod Danmark af flere lande (Nørrejylland, Sønderjylland, Fyn, Langeland, Sjælland, Lolland, Bornholm, Skåne, Halland og Blekinge). Hvert land havde sit eget landsting, men især på de fire store ting, Viborg, Ringsted, Urnehoved og Lund, blev der truffet historiske beslutninger for hele landet. Landstingenes vigtigste opgave var at hylde kongen ved tronskifte. Som politiske forsamlinger traf de også afgørelser om krig og fred. Desuden havde de lovgivende og dømmende funktioner.
Betegnelserne landsdel og landskab blev sidenhen en del af det danske dagligsprog. Betegnelserne er ikke blevet brugt på den samme konsekvente måde som i Sverige. Derfor er er det ofte usikkert, hvilket geografiske område landsdelsbetegnelserne præcist dækker.
I 1900-tallet har man traditionelt talt om tre landsdele: Jylland, Øerne og Bornholm. Øerne omfatter i den forbindelse Fyn, Sjælland, Lolland-Falster og de mindre omgivende øer, men ikke Bornholm.
I de senere år er betegnelserne Østdanmark og Vestdanmark ofte brugt. Her deler man landet ved Storebælt.
Jylland kan opdeles i større dele som Nordjylland, Vestjylland, Østjylland og Sønderjylland, samt i nyere tid også Midtjylland og Sydjylland (som overlapper med de andre betegnelser). Jylland kan også opdeles i mindre dele som Sydvestjylland, Nordvestjylland, Djursland, Vendsyssel osv. De jyske landsdele har ingen præcis afgrænsning, bortset fra Nørrejylland og Sønderjylland, hvor grænsen går ved Kongeåen. Den officielle betegnelse for den danske del af Sønderjylland (Nordslesvig) siden 1920 er dog de sønderjyske landsdele. Fra april 1974 er Midt- og Vestjylland blevet brugt som en fælles betegnelse for Viborg og Ringkøbing Amter. Begrebet Syddanmark blev lanceret ved regionsreformen i 2006.
I historisk sammenhæng kaldes Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov for Landskabslovene.
Siden 1920 er fordelingen af tillægsmandater ved Folketingsvalg blevet opgjort i de tre landsdele. Oprindeligt så de således ud:
I forbindelse med Strukturreformen i 2007 blev disse tre landsdele afløst af tre nye:
Siden 1. januar 2007 har Danmarks Statistik til statistiske formål anvendt følgende 11 landsdele, der er en underopdeling af regionerne. Region Hovedstaden opdeles i 4 landsdele, Region Sjælland, Region Midtjylland, og Region Syddanmark opdeles i hver 2 stk, mens Region Nordjylland ikke opdeles. Denne inddeling er implementeret som en del af EU og Eurostats NUTS-system, hvor regionerne er de geografiske enheder på niveau 2 og landsdelene på niveau 3. (Danmark som helhed er på niveau 1).
Befolkningstal er per 1. januar 2014. Landarealet inkluderer kun få og små søarealer.
Landsdel | Befolkning | Landareal i km2 | Befolkningstæthed bef./km2 |
Region |
---|---|---|---|---|
København By | 728.243 | 169,6 | 4394 | Hovedstaden |
København Omegn | 530.612 | 342,3 | 1550 | Hovedstaden |
Nordsjælland | 450.245 | 1.449,0 | 311 | Hovedstaden |
Østsjælland | 239.016 | 807,7 | 296 | Sjælland |
Vest- og Sydsjælland | 577.710 | 6.414,9 | 90 | Sjælland |
Bornholm | 40.305 | 592,3 | 68 | Hovedstaden |
Fyn | 486.709 | 3.478,7 | 140 | Syddanmark |
Sydjylland | 715.800 | 8.777,3 | 82 | Syddanmark |
Østjylland | 851.769 | 5.841,4 | 146 | Midtjylland |
Vestjylland | 425.769 | 7.164,3 | 59 | Midtjylland |
Nordjylland | 581.057 | 7.878,6 | 74 | Nordjylland |
Danmark | 5.627.235 | 42.915,7 | 131 |