Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling

I dagens verden er Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling blevet et emne af interesse for mange mennesker. Siden starten har Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling fanget opmærksomheden hos enkeltpersoner i alle aldre og baggrunde og genereret debatter, samtaler og refleksioner omkring dets indflydelse på samfundet. Dens tilstedeværelse er blevet tydelig på forskellige områder, fra populærkultur til politik, herunder videnskab, teknologi og kunst. Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling har formået at overskride barrierer og grænser og er blevet et element, der er til stede i dagligdagen for millioner af mennesker rundt om i verden. Med vigtige implikationer på globalt plan har Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling positioneret sig som et relevant emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret fra forskellige perspektiver. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling, analysere dens indvirkning, dens udfordringer og mulige løsninger på de udfordringer, den udgør.

Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling
Generelle informationer
Type Kulturhistorie
Adresse Ny Vestergade 10, 1220 København K
Grundlagt 1781
Direktør Michael Andersen
Eksterne henvisninger
Natmus.dk
Møntkabinettet på Rosenborg. Kobberstik fra 1791 (?) af F.L. Bradt. Møblerne fra 1784 findes nu på Nationalmuseet

Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling (opr. Det Kongelige Mønt- og Medaille-Kabinet) er den danske hovedsamling af mønter, medaljer, pengesedler med mere. Den blev 1781 en selvstændig institution, men har rødder tilbage til Det Kongelige Kunstkammer i 1600-tallet.

Af gamle beskrivelser af Kunstkammeret kan det udledes, at mønter udgjorde op mod 75% af pladsen. I 1780 blev der nedsat en kommission, der skulle samle og ordne kongens mønter og medaljer. Det førte til, at samlingen i 1784 fik til huse på Rosenborg Slot under navnet Det Kongelige Mynt- og Medaille-Cabinet. Der blev lavet store egetræsskabe i louis seize-stil til at rumme objekterne. Hofmanden og numismatikeren Christian Frederik Numsen blev den første direktør for samlingen.

I 1832 blev der offentlig adgang til samlingen, som med Grundloven af 1849 blev offentlig ejendom. Samlingen blev i 1867 overflyttet til Prinsens Palais, hvor den fik sit nuværende navn. Med oprettelsen af Nationalmuseet i 1892 blev samlingen en del af dette, og direktørposten blev reduceret til en overinspektørstilling.

I hele samlingens levetid har private donationer spillet en væsentlig rolle. I nutidens samling indgår således de tidligere samlinger fra personer som Ole Worm, Otto Sperling (romerske mønter), Niels Foss (dansk-norske mønter) og C.G. Warmholtz (svenske mønter og medaljer). Også efter at samlingen var blevet offentligt eje har private samlere ved deres gaver og testamentariske bestemmelser sat deres præg på den, bl.a. blev en stor del af Christian Jürgensen Thomsens unikke samling af danske og europæiske middelaldermønter efter hans død i 1865 indlemmet i samlingen.

Ledere af Den Kongelige Mønt- og Medaillesamling" class="mw-editsection-visualeditor">redigér | rediger kildetekst]

Indtil 1849 var overhofmarskallen øverste leder (chef) af samlingen.

Kilde

Litteratur

  • Otto Mørkholm (red.), Den kongelige Mønt- og Medaillesamling, 1781-1981, Nationalmuseet, 1981. ISBN 87-480-0290-9.
  • Michael Märcher: "hvad endnu er skeet er mere for Publikum end for Videnskaben" – Det Kongelige Mynt- og Medaille-Cabinet 1832-42, Nordisk Numismatisk Årsskrift 2003-05, 2008, 167-227.
  • Michael Märcher: Møntstedernes pligtaflevering i 1700- og 1800-tallet, Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad, 2009, 22-25.

Ekstern henvisning

Noter

  1. ^ Mørkholm 1981, 209-10


Koordinater: 55°40′29″N 12°34′29″Ø / 55.67472°N 12.57472°Ø / 55.67472; 12.57472

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot