Var1 er et koncept, der har fanget manges opmærksomhed de seneste år. Med sin indflydelse på forskellige aspekter af det moderne liv har var1 skabt debatter, refleksioner og talrige undersøgelser. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til var1, fra dets indvirkning på samfundet til dets udvikling over tid. Derudover vil vi diskutere forskellige perspektiver og meninger om var1 for at give en mere fuldstændig forståelse af dette emne. Uden tvivl er var1 blevet et emne af global interesse, der ikke efterlader nogen ligeglade.
Denne artikel har flere problemer. Hjælp med at løse dem eller diskutér problemerne på diskussionssiden. (Se hvornår og hvordan denne besked kan fjernes)
(Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)
|
Digital radio eller digital radiofoni er radiokommunikation, som anvender modulation, beregnet til digital fortolkning.
Apparaterne, som anvendes til digital radio, kan være radiomodtagere, radiosendere eller radiotransceivere, der anvender digital modulation.
Digital radio kan fx formidle digital lyd, digital fjernsyn og/eller data.
For at øge sandsynligheden for at bittene kan modtages fejlfrit anvender man en kodning, der giver størst mulig forskel mellem radiobølgen for "0" for "1". Derudover medsender man ekstra kontrol 'bits' i en kode – en slags avanceret 'tvær-sums' kontrol – til modtageren. Med disse ekstra 'bits' kan modtageren ikke blot tjekke, at de 'nyttige' 'bits' er OK; men også rette et vist antal fejlagtige 'bits'. Det betyder, at sus og korte udfald, som analog radio, ja også analog FM-radio til tider oplever, opleves normalt ikke på en DAB-radio. Dette er en fordel ved alle digitale radio standarder.
Hvis senderens styrke øges eller modtagerens antenne forbedres eller der kun er lidt radiostøj på signalets vej, kan man sende flere bits/sekund – grænsen øges – men der er stadig en endelig grænse for den ukomprimerede overførselshastighed. Grænse kaldes – Shannon grænsen – efter den personen, der opstillede de ligninger der beregner den.
Da man udviklede DAB i årene 1988/89 til 1992/93 nærmest som et forskningsprojekt, kendte man ikke til teknikker eller til fejlrette koder, der kom tæt på Shannon grænsen. DAB overfører omkring 0.7 bit/Hz. Med samme sendestyrke, antenne og radiostøjforhold kan man i dag overføre mellem 2 og 3 bit/Hz.
Dvs. man kender egentlig godt nogle af de egnede fejlrette koder; men man mente ikke, at checkberegningerne overhovedet kunne udføres på nogen realistisk tid, selv med datidens supercomputere. Ja faktisk mente mange ikke, at det nogensinde ville blive muligt. Dette ændrede sig i radikalt i 1993, hvor nogle franskmænd opfandt en helt ny måde at lave checkberegningerne for en ny type fejlrette koder – turbo-codes.
Der findes i dag (2012) flere forskellige digitale radiosystemer også kendt som digital radio eller kort radio: