I denne artikel vil vi udforske emnet Dirk Bogarde fra forskellige perspektiver og tilgange, med det formål at give en omfattende og komplet vision af dette emne. Gennem hele teksten vil vi analysere både dens oprindelse og dens relevans i dag, såvel som dens mulige implikationer og konsekvenser. Ligeledes vil vi undersøge forskellige undersøgelser og forskning, der er udført omkring Dirk Bogarde, for at tilbyde en akademisk og videnskabeligt funderet vision. I sidste ende søger denne artikel at give læseren et dybt og detaljeret indblik i Dirk Bogarde, så de kan tilegne sig solid og fuldstændig viden om emnet.
Dirk Bogarde | |
---|---|
Personlig information | |
Født |
Derek Jules Gaspard Ulric Niven van den Bogaerde 28. marts 1921 West Hampstead, Storbritannien |
Død |
8. maj 1999 (78 år) Chelsea, Storbritannien |
Dødsårsag | Hjerteanfald |
Nationalitet | Storbritannien |
Uddannelsessted | Allan Glen's School, St Catherine's School, University College School, Chelsea College of Art and Design |
Beskæftigelse | Skuespiller |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Chevalier des Arts et des Lettres Kommandør for Kunst- og Litteratur Knight Bachelor (1992) |
Eksterne henvisninger | |
Dirk Bogardes hjemmeside | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Sir Dirk Bogarde, egentlig Derek Jules Gaspard Ulric Niven van den Bogaerde, (født 28. marts 1921 i Hampstead, London, England, død 8. maj 1999 i Chelsea, London, England) var en britisk filmskuespiller.
Efter kunststudier teaterdebuterede han i 1939, og filmdebuterede i 1947. På film spillede han til at begynde med unge på kant med loven, som i The Blue Lamp (Den blå lygte, 1950) og Hunted (Jaget, 1952), og blev derefter publikums idol med komedien Doctor in the House (Lille doktor, hvad nu?, 1954) med opfølgere. Bogarde var en af 1960'ernes centrale karakterskuespillere, med gennemtænkte og fint udførte roller, bl.a. i The Servant (Snylteren, 1963), King & Country (For konge og fædreland, 1964), Modesty Blaise (1966) og Accident (Ulykkesnatten, 1967), alle i instruktion af Joseph Losey. Han fik stor opmærksomhed for rollen som Gustav von Aschenbach i Luchino Viscontis Thomas Mann-filmatisering Morte a Venezia (Døden i Venedig, 1971), og spillede bærende roller i Liliana Cavanis Il Portiere di notte (Natportieren, 1974), Alain Resnais' Providence (1977) og – efter en periode med få roller – Bertrand Taverniers Daddy Nostalgie (1990) mod Jane Birkin.
Spire Denne britiske skuespillerbiografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |