Eduard Suess
I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Eduard Suess. Vi vil undersøge dets oprindelse, dets indvirkning på samfundet og den relevans, det har haft gennem tiden. Eduard Suess er et emne, der aldrig holder op med at overraske os, dets indflydelse strækker sig til forskellige områder og har formået at fange opmærksomheden hos mennesker i alle aldre. Tag med os på dette eventyr, mens vi optrævler de hemmeligheder og kuriositeter, som Eduard Suess har at tilbyde os. Gør dig klar til at fordybe dig i en rejse fuld af opdagelser!
| Eduard Suess | |
|---|---|
|
1890 | |
| Personlig information | |
| Født |
20. august 1831  London, Storbritannien |
| Død |
26. april 1914 (82 år) Wien, Østrig |
| Gravsted |
Marz |
| Nationalitet |
 Østrigsk |
| Politisk parti |
Deutschliberale Partei |
| Søskende |
Friedrich Sueß |
| Barn |
Franz Eduard Suess |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Wien Tekniske Universitet |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1894), Académie des sciences (1889-1900, fra 1900), Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1895), National Academy of Sciences (fra 1898), Accademia delle Scienze di Torino (fra 1910) med flere |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, palæontolog, geolog, politiker |
| Fagområde |
Geologi |
| Arbejdsgiver |
Wien Universitet |
| Arbejdssted |
Wien |
| Elever |
Rudolf Hoernes |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Foreign Member of the Royal Society (1894), Haydens geologiske mindepris (1892), Copleymedaljen (1903), æresdoktor ved det tekniske universitet i Wien, Wollastonmedaljen (1896) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Eduard Suess (født 20. august 1831 i London, død 26. april 1914 i Wien) var en østrigsk geolog og politiker fra det 19. århundrede, især kendt som ekspert i den tektoniske opbygning af Alperne.
Hans vigtigste opdagelser var: Superkontinentet Gondwanaland og Tethyshavet. Han har defineret biosfæren som det rum på Jorden, hvor de levende organismer opholder sig.
Han modtog Wollastonmedaljen i 1896 og Copleymedaljen i 1903. Suessgletscheren i Antarktis og et krater på Månen og Mars er opkaldt efter ham.
