Elektronegativitet
I dagens verden er Elektronegativitet blevet et emne af interesse for både eksperter og den brede offentlighed. Med sin indflydelse på forskellige aspekter af samfundet har Elektronegativitet fanget det globale samfunds opmærksomhed og skabt udbredt debat om dets implikationer. Fra dets fremkomst til dets udvikling over tid har Elektronegativitet sat et uudsletteligt præg på historien og har forårsaget en række væsentlige ændringer på forskellige områder. I denne artikel vil vi se nærmere på virkningen af Elektronegativitet og udforske dens mange facetter for bedre at forstå dens betydning i dag.
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret. Atomer med ens elektronegativitet vil dele en elektron med hinanden og forme en kovalent binding (eller elektronparbinding). Men hvis forskellen i elektronegativitet er for stor, vil elektronen permanent binde sig til det ene atom, og der vil være tale om en ionbinding. Ydermere, hvis der i en kovalent binding er en lille forskel i elektronegativitet, så vil en kemisk polaritet opstå i bindingen.
| Elektronegativitetsforskel | Bindingstype |
|---|---|
| Mindre end 0,5 | Upolær kovalent |
| Mellem 0,5 og 1,6 | Polær kovalent |
| Mellem 1,6 og 2,0 med kun ikke-metaller involveret | Polær kovalent |
| Mellem 1,6 og 2,0 og et metal er involveret | Ionbinding |
| Større end 2,0 | Ionbinding |
Villighed til at afgive elektroner udtrykkes som elektropositivitet.
Begrebet blev først introduceret i 1932 af Linus Pauling, og han målte elektronegativitet i forhold til Pauling-skalaen.
Tendenser
| → Atomradius falder → Ioniseringsenergi stiger → Elektronegativitet stiger → | |||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Gruppe | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | |
| Periode | |||||||||||||||||||
| 1 | H 2.20 |
He | |||||||||||||||||
| 2 | Li 0.98 |
Be 1.57 |
B 2.04 |
C 2.55 |
N 3.04 |
O 3.44 |
F 3.98 |
Ne | |||||||||||
| 3 | Na 0.93 |
Mg 1.31 |
Al 1.61 |
Si 1.90 |
P 2.19 |
S 2.58 |
Cl 3.16 |
Ar | |||||||||||
| 4 | K 0.82 |
Ca 1.00 |
Sc 1.36 |
Ti 1.54 |
V 1.63 |
Cr 1.66 |
Mn 1.55 |
Fe 1.83 |
Co 1.88 |
Ni 1.91 |
Cu 1.90 |
Zn 1.65 |
Ga 1.81 |
Ge 2.01 |
As 2.18 |
Se 2.55 |
Br 2.96 |
Kr 3.00 | |
| 5 | Rb 0.82 |
Sr 0.95 |
Y 1.22 |
Zr 1.33 |
Nb 1.6 |
Mo 2.16 |
Tc 1.9 |
Ru 2.2 |
Rh 2.28 |
Pd 2.20 |
Ag 1.93 |
Cd 1.69 |
In 1.78 |
Sn 1.96 |
Sb 2.05 |
Te 2.1 |
I 2.66 |
Xe 2.6 | |
| 6 | Cs 0.79 |
Ba 0.89 |
* |
Hf 1.3 |
Ta 1.5 |
W 2.36 |
Re 1.9 |
Os 2.2 |
Ir 2.20 |
Pt 2.28 |
Au 2.54 |
Hg 2.00 |
Tl 1.62 |
Pb 2.33 |
Bi 2.02 |
Po 2.0 |
At 2.2 |
Rn | |
| 7 | Fr 0.7 |
Ra 0.9 |
** |
Rf |
Db |
Sg |
Bh |
Hs |
Mt |
Ds |
Rg |
Cn |
Nh |
Fl |
Mc |
Lv |
Ts |
Og | |
| Lanthanider | * |
La 1.1 |
Ce 1.12 |
Pr 1.13 |
Nd 1.14 |
Pm 1.13 |
Sm 1.17 |
Eu 1.2 |
Gd 1.2 |
Tb 1.1 |
Dy 1.22 |
Ho 1.23 |
Er 1.24 |
Tm 1.25 |
Yb 1.1 |
Lu 1.27 | |||
| Actinider | ** |
Ac 1.1 |
Th 1.3 |
Pa 1.5 |
U 1.38 |
Np 1.36 |
Pu 1.28 |
Am 1.13 |
Cm 1.28 |
Bk 1.3 |
Cf 1.3 |
Es 1.3 |
Fm 1.3 |
Md 1.3 |
No 1.3 |
Lr | |||
 | Spire Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |