I denne artikel vil vi udforske det fascinerende liv for Emil Ammentorp, en karakter, der har sat et uudsletteligt præg på historien. Fra ydmyg begyndelse til hans uventede fremgang til berømmelse har Emil Ammentorp fanget fantasien hos utallige mennesker rundt om i verden. Igennem disse sider vil vi opdage deres præstationer, kampe og triumfer, såvel som deres indflydelse på nutidens samfund. Gennem eksklusive interviews og omfattende research vil vi afsløre hemmelighederne bag Emil Ammentorps succes og undersøge hans varige arv. Gør dig klar til at fordybe dig i en spændende rejse, der vil tage dig til at kende alle de mest relevante aspekter af Emil Ammentorps liv.
Emil Ammentorp | |
---|---|
Født |
8. oktober 1862 Hvedholm, Danmark |
Død |
23. september 1947 (84 år) København, Danmark |
Gravsted | Frederiksberg Ældre Kirkegård |
Søskende | Johan Ammentorp |
Barn | Kjeld Ammentorp |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Embedsmand, kammerherre |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Fortjenstmedaljen i guld (1932), Storkors af Dannebrogordenen (1935), Dannebrogordenens Hæderstegn (1911) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Christian Emil Anker Ammentorp (8. oktober 1862 på Hvedholm pr. Faaborg – 23. september 1947 i København) var en dansk amtmand, kammerherre og kirkeminister.
Ammentorp var søn af forpagter Christian Ammentorp (død 1896) og Hustru Johanne f. Krøyer (død 1894).
Han blev student (privat dimittend) 1881, cand.jur. 1887, var sagførerfuldmægtig 1887-92, assistent i Indenrigsministeriet 1890, fuldmægtig 1898 og kontorchef 1905. Han blev udpeget til amtmand over Holbæk Amt 1906. 1915 blev han amtmand i Københavns Amt, hvilket han var indtil 1932, samt stiftamtmand over Sjællands Stift. April 1920 var han kortvarigt kirkeminister i Ministeriet M.P. Friis. 1922 blev han stiftamtmand i de nyroprettede Roskilde Stift og Københavns Stift.
Han var Storkors af Dannebrogordenen, Dannebrogsmand og modtog Fortjenstmedaljen i guld.
Han blev gift 3. december 1890 med Mathilde Charlotte Almira f. Hedemann, f. 6. maj 1867 i København, datter af kammerherre Christian Hedemann og Mathilde f. Kjellerup.
Ammentorpsvej i Hellerup blev allerede i 1936 opkaldt efter ham.
Efterfulgte: Vilhelm Peter greve Schulin |
Amtmand over Holbæk Amt 1906 - 1915 |
Efterfulgtes af: Poul Christen Saxild |
Efterfulgte: ? |
Amtmand over Københavns Amt 1915 - 1932 |
Efterfulgtes af: ? |
Efterfulgte: ? |
Stiftamtmand over Sjællands Stift 1915 - 1922 |
Efterfulgtes af: ? |
Efterfulgte: ? |
Stiftamtmand over Roskilde Stift 1922 - 1932 |
Efterfulgtes af: Frederik Martens-Larsen |
Efterfulgte: ? |
Stiftamtmand over Københavns Stift 1922 - 1932 |
Efterfulgtes af: ? |