Emilie Rantzau
Denne artikel vil tage fat på emnet Emilie Rantzau, som har fået stor relevans i de senere år på grund af dets indflydelse på forskellige områder af samfundet. Gennem historien har Emilie Rantzau været genstand for adskillige undersøgelser og debatter, hvilket har skabt stigende interesse fra akademikere, eksperter og den brede offentlighed. Denne artikel søger at analysere i dybden de mest relevante aspekter af Emilie Rantzau, udforske dens mange dimensioner og dens indflydelse i forskellige sammenhænge. Ligeledes vil den seneste forskning relateret til Emilie Rantzau blive undersøgt, for at give et komplet og opdateret syn på emnet. Gennem en kritisk og reflekterende tilgang er det hensigten at tilbyde læseren et berigende perspektiv, der bidrager til en større forståelse af Emilie Rantzau og dets implikationer i nutidens samfund.
| Emilie Rantzau | |
|---|---|
| Født |
2. juni 1752  |
| Død |
6. februar 1780 (27 år) |
| Dødsårsag |
Tuberkulose |
| Ægtefælle |
Ernst Heinrich von Schimmelmann (fra 1775) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Emilie von Schimmelmann (født Amalie "Emilie" Caroline Christiane von Rantzau) (2. juni 1752 Burg i Ditmarsken – 6. februar 1780 i København) var rigsgrevinde og holstensk komtesse, som var datter af Ditlev Carl von Rantzau og Gisele Christiane von Rantzau (f. Stammer).
I 1775 blev hun gift i Ahrensburg med den dansk-tysk lensgreve og politiker Ernst Heinrich von Schimmelmann. Hun døde af tuberkulose efter fem års ægteskab.
Til hendes minde rejste enkemanden et monument ved Emiliekilde i Klampenborg.