Enevold Brandt
I denne artikel skal vi behandle spørgsmålet om Enevold Brandt, som er af stor relevans i dag. Enevold Brandt er et emne, der har skabt stor diskussion og debat på forskellige områder, lige fra det akademiske felt til det sociale område. Dens betydning ligger i den indvirkning, den har på menneskers liv og samfundet generelt. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i nøgleaspekterne af Enevold Brandt, udforske dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens indflydelse på forskellige områder. Desuden vil vi analysere de mulige fremtidige implikationer, som Enevold Brandt kan have på vores daglige liv, samt de mulige løsninger og alternativer, der kan opstå for at løse dette problem effektivt.
| Enevold Brandt | |
|---|---|
 Portræt af Enevold Brandt, malet af Peter Cramer | |
| Personlig information | |
| Født |
7. september 1738  København, Danmark |
| Død |
28. april 1772 (33 år) Fælledparken, Danmark |
| Dødsårsag |
Halshugning |
| Søskende |
Christian Brandt |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Københavns Universitet |
| Beskæftigelse |
Dommer, politiker |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Mathildeordenen |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Enevold Brandt (1738 – 28. april 1772) var en dansk hofmand og lensgreve.
Brandt studerede jura og blev 1764 assessor i højesteret. Han var imidlertid allerede i 1755 blevet knyttet til hoffet som hofjunker, og efterhånden valgte han at gøre karriere ved hoffet. Her stødte han sammen med Christian 7.'s yndling, grev Frederik Vilhelm Conrad Holck, og han dristede sig til at skrive et brev til kongen, hvori han både angreb sin rival og roste sig selv (2. maj 1768). Svaret derpå var en ordre fra kongen om at forlade København inden 24 timer og de kongelige stater i løbet af 8 dage samt forbud mod at komme tilbage igen nogensinde. Han blev dog snart taget til nåde igen.
Den 29. januar 1766 blev han optaget i den københavnske frimurerloge St. Martin zum Nordstern.
I juli 1769 blev han udnævnt til kammerherre og fik kort derefter sæde i den oldenborgske regering.
Han havde allerede tidligere gjort Johann Friedrich Struensees bekendtskab, og da Struensee søgte at håndtere landets love, mente han at kunne få gavn af Brandt. Brandt steg hurtigt helt til tops sammen med Struensee, blandt andet fik han afskediget rivalen Holck-Winterfeldt, og han blev i 1771 lensgreve.
Hans tid på toppen i den nationale elite skulle imidlertid blive kortvarig, idet han delte skæbne med Struensee. Natten mellem den 16. og 17. januar 1772 blev Struensee og Brandt arresteret og hensat i fængselsceller i Kastellet. Brandt blev anklaget for ved flere lejligheder at have pryglet kongen. Begge kendtes skyldige i majestætsfornærmelse, Christian 7. underskrev dødsdommen, som blev eksekveret ved halshugning den 28. april på Østerfælled.
Henvisninger
- ^ K.L. Bugge, Det danske frimureries historie, bind 1, 1910, s. 192.
Litteratur
- Joh. Forchhammer, "Herlufholms Skoles Manuskriptsamling" i: Indbydelsesskrift til de offentlige Afgangs- og Aarsprøver i Herlufholms lærde Skole i Juni og Juli 1891, Næstved, 1891. Indeholder biografi og breve fra og om Enevold Brandt.
- Henning Rovsing Olsen, "Døden i Festdragt", Holkenfeldt, 2008. En historisk roman, der bygger på grundige kildestudier.
Eksterne henvisninger
- Uddrag af det trykte auktionskatalog over boet efter Brandt (Det Kongelige Bibliotek) Arkiveret 3. marts 2016 hos Wayback Machine
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |