Eric Ericson er et emne, der har fanget opmærksomhed fra mennesker rundt om i verden. Fra dets opdagelse til dets indvirkning på samfundet har dette emne været genstand for debat og diskussion. Gennem årene har Eric Ericson udviklet sig og påvirket forskellige aspekter af hverdagen. I denne artikel vil vi undersøge dens betydning og relevans i dag, såvel som dens mulige konsekvenser for fremtiden. Uden tvivl er Eric Ericson fortsat et emne af interesse for akademikere, fagfolk og den brede offentlighed, og det er vigtigt at forstå dets omfang og virkninger.
Eric Ericson | |
---|---|
Eric Ericson i 2007. | |
Personlig information | |
Født |
Eric Gustaf Ericson 26. oktober 1918 Borås, Sverige |
Død |
16. februar 2013 (94 år) Stockholm, Sverige |
Gravsted | Skogskyrkogården |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted |
Schola Cantorum de Paris, Kungliga Musikhögskolan |
Beskæftigelse | Dirigent og korleder |
Aktive år | 1945 – 2013 |
Arbejdsgiver | Kungliga Musikhögskolan |
Elever | Eberhard Metternich, Morten Schuldt-Jensen, Gerhard Jenemann, Volkher Häusler, Karl Rathgeber med flere |
Genre | Klassisk musik |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
KTH:s stora pris (2005), titulær professor, Léonie Sonnings musikpris (1991), Officier des Arts et des Lettres (1988), Kommandør for Kunst- og Litteratur (1995) med flere |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Eric Gustaf Ericson (født 26. oktober 1918 i Borås, død 16. februar 2013 i Stockholm) var en svensk korleder og dirigent.
Eric Ericson er opvokset i Visby på Gotland. Faren var sognepræst, og Eric begyndte tidligt med orgel- og kormusik. 13 år gammel begyndte han med sit første kor, som han opførte musik sammen med under gudstjenesterne. Han studerede kirkemusik og korledelse ved Kungliga Musikaliska Akademien i Stockholm og Schola Cantorum Basiliensis. Han etablerede Stockholms Kammarkör i 1945; koret ændrede navn til Eric Ericsons Kammarkör i 1988. I 1949 blev han kantor ved Jacobskirken i Stockholm, en stilling han havde frem til 1974. Fra 1951 til 1982 ledte han Radiokören, der blev verdenskendt for sine fremføringer af samtidsmusik for kor. Fra 1951 til 1991 ledte han Orphei Drängar i Uppsala. Han havde den musikalske ledelse under Ingmar Bergmans filmatisering af Tryllefløjten. Fra 1952 til 1991 underviste han som professor i korledelse ved musikhøjskolen i Stockholm.
Efter Ericson gik på pension i 1983 fortsatte han sin internationale karriere som gæstedirigent ved flere betydelige kor, blandt andet det nederlandske kammerkor, Groupe Vocale de France, BBC Singers, RIAS Kammerchor, ensemblet Accentus i og Chor der Wiener Staatsoper. Ericson døde den 16. februar 2013 i en alder af 94 år.
Til Ericsons elever hører: