Betydningen af Erik Hansen (sprogforsker) i nutidens samfund er ubestridelig. Uanset om det er et aktuelt emne, en fremtrædende figur, et kulturelt fænomen eller et grundlæggende begreb, så spiller Erik Hansen (sprogforsker) en afgørende rolle i vores dagligdag. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Erik Hansen (sprogforsker), fra dens indflydelse på det personlige plan til dens indflydelse på den globale sfære. Gennem detaljeret analyse søger vi at forstå relevansen og betydningen af Erik Hansen (sprogforsker) i dag, såvel som dens udvikling over tid. Ligeledes vil vi undersøge dets rolle i forskellige sammenhænge og dets samspil med andre elementer i samfundet. Gennem denne rejse håber vi at kaste lys over vigtigheden og kompleksiteten af Erik Hansen (sprogforsker) i nutidens samfund.
Erik Hansen | |
---|---|
Født | 18. september 1931 |
Død | 2. september 2017 (85 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Sprogforsker, grammatiker, universitetsunderviser |
Arbejdsgiver | Københavns Universitet |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Modersmål-Prisen (2004) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Erik Hansen (født 18. september 1931, død 2. september 2017) var en dansk sprogforsker og forfatter, med stor indflydelse på debatten om sprog i Danmark. Han var professor i dansk sprog ved Københavns Universitet og formand for Dansk Sprognævn fra 1985 til 2002. Han stiftede i 1974 tidsskriftet Mål og Mæle og fungerede som sprogkonsulent for Danmarks Radio.
Erik Hansen skrev en række bøger om godt sprog, blandt andet Reklamesprog og Ping og pampersprog. Under signaturen Magister Stygotius skrev han artikler på Dagbladet Information. Hovedværket er formentlig Grammatik over det Danske Sprog (GDS), som han skrev sammen med professor Lars Heltoft.
Scholia har en forfatterprofil for Erik Hansen (sprogforsker). |
Spire Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |