Ernest Lawrence
I dagens verden er Ernest Lawrence blevet et emne af interesse for mange. Uanset om det skyldes dets historiske relevans, dets indflydelse på nutidens samfund eller blot dets popularitet blandt forskellige grupper, har Ernest Lawrence fanget opmærksomheden hos mennesker i alle aldre og baggrunde. I denne artikel vil vi dybt undersøge de mange facetter af Ernest Lawrence og diskutere dens betydning i den aktuelle kontekst. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, herunder dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen, vil vi dykke ned i en detaljeret analyse, der vil give os mulighed for fuldt ud at forstå vigtigheden af Ernest Lawrence i dag.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (november 2013) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
 Ernest Lawrence | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
Ernest Orlando Lawrence  8. august 1901 Canton, South Dakota, USA |
| Død |
27. august 1958 (57 år) Palo Alto, Californien, USA |
| Bopæl |
USA, Berkeley |
| Søskende |
John H. Lawrence |
| Ægtefælle |
Mary K. Blumer |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University of South Dakota, University of Chicago, St. Olaf College, University of Minnesota, Augustana Academy med flere |
| Medlem af |
Kungliga Vetenskapsakademien, Indian National Science Academy, Sovjetunionens videnskabsakademi, National Academy of Sciences (fra 1934), American Academy of Arts and Sciences |
| Beskæftigelse |
Universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker |
| Fagområde |
Fysik |
| Deltog i |
Manhattan Project |
| Arbejdsgiver |
University of California, Berkeley |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Comstock Prize in Physics (1938), Elliott Cresson-medaljen (1937), National Inventors Hall of Fame (1982), Faraday Medalje (1952), Holley-medaljen (1942) med flere |
| Nobelpris |
 Fysik 1939 |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ernest Orlando Lawrence (født 8. august 1901, død 27. august 1958) var en amerikansk fysiker.
I 1929 udviklede han cyklotronen (en type partikelaccelerator). For denne opfindelse blev han tildelt Nobelprisen i fysik i 1939.
Grundstof nummer 103, Lawrencium, er opkaldt efter ham.
