Excentricitet (astronomi)
I dagens artikel skal vi dykke ned i den fascinerende verden af Excentricitet (astronomi). Uanset om vi taler om Excentricitet (astronomi)s liv, Excentricitet (astronomi)s betydning i dagens samfund eller nøgleøjeblikke i Excentricitet (astronomi)s historie, er dette emne bestemt et emne, der holder os fascineret. Vi vil udforske alle facetter af Excentricitet (astronomi), fra dens oprindelse til dens relevans i den moderne verden, og opdage, hvordan den har udviklet sig over tid. Ligeledes vil vi analysere den indflydelse, som Excentricitet (astronomi) har haft på forskellige områder, samt dens indflydelse på populærkulturen. Gør dig klar til at dykke ned i et emne, der aldrig holder op med at overraske os, og som vi bestemt ikke kan ignorere.
For alternative betydninger, se Excentricitet. (Se også artikler, som begynder med Excentricitet)
Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.
Som eksempel bevæger Jorden sig i en ellipse om Solen med Solen i det ene brændpunkt. Ellipsens excentricitet udtrykkes ved et tal mellem 0 og 1. Excentriciteten nul svarer til en cirkulær bane, jo mere langstrakt banen/ellipsen er, jo større er excentriciteten. Jordbanens nuværende excentricitet er 0,017, men varierer mellem næsten nul og 0,06 med en periode på ca. 100.000 år.
Milankovitch-teorien udtænkt i 1912 af Milutin Milanković forklarer, at istider finder sted som et resultat af periodiske ændringer i jordens banegeometri. Klimaændringerne er sket i regelmæssige tidsintervaller på 20.000-100.000 år.
Eksterne henvisninger og kilder
Fodnoter
- ^ Milankovitch-teorien i en ukendt lærebog, afsnit 2
- ^ "Milankovitch-teorien – istidernes astronomiske forklaring" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 12. juli 2007. Hentet 20. januar 2021.