I denne artikel vil vi udforske emnet Flække og dets indvirkning på nutidens samfund. Flække har været genstand for interesse og debat i årevis, og dets relevans er ikke blevet mindre med tiden. I de seneste årtier har vi set betydelige fremskridt og forskning omkring Flække, hvilket har ført til større forståelse og bevidsthed om dets betydning. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter omkring Flække, fra dets historie og udvikling til dets indflydelse på forskellige områder af dagligdagen. Vi håber, at denne udforskning bidrager til at kaste lys over Flække og dets implikationer i nutidens verden.
En flække (fra tysk Flecken) er historisk en by som ikke var købstad, men havde visse særrettigheder.
I midten af 1800-tallet blev Fredensborg og Hørsholm betegnet som flækker.
I dansk sammenhæng fandtes flækker endvidere i Slesvig (herunder Ærø).
I 1836 havde følgende slesvigske byer status af flække:
Marstal fik i 1861 status af handelsplads. Augustenborg, Christiansfeld, Højer, Løgumkloster og Nordborg beholdt deres flækkestatus efter, at de var blevet danske i 1920. Augustenborg, Højer og Løgumkloster udtrådte i 1920'erne af amtskommunen, mens Christiansfeld og Nordborg forblev under deres respektive amtskommuner. Efter kommunalreformen 1970 skelnes der ikke imellem flækker og andre kommuner.
I dagligsproget betegner flække en lille, ubetydelig by. I denne betydning har ordet været anvendt om blandt andet Hals ved Limfjorden (J.P.Trap: Danmark, 1 udgave, 1859).
Begrebet handelsplads og det svenske begreb köping har stort set samme betydning som flække.