Flertalsregering
I denne artikel skal vi dykke ned i verden af Flertalsregering, et emne, der har fanget mange menneskers opmærksomhed, og som vækker stor interesse i nutidens samfund. Langs disse linjer vil vi udforske de forskellige aspekter relateret til Flertalsregering, fra dets historie og udvikling til dets virkning i dag. Derudover vil vi analysere de mulige implikationer og konsekvenser, som Flertalsregering kan have på forskellige områder, samt udtalelser og perspektiver fra eksperter på området. Uden tvivl er Flertalsregering et emne, der ikke efterlader nogen ligeglade, så det er vigtigt at undersøge det omhyggeligt og reflektere over dets betydning i nutidens verden.
Flertalsregering er en type regering, som består af et eller flere partier, som tilsammen har et flertal af pladserne i parlamentet. En flertalstalsregering er derved ikke afhængig af et eller flere støttepartier, som en mindretalsregering er.
For at kunne danne en flertalsregering kræves, at flertallet i parlamentet har manifesteret sit flertal under regeringsdannelsen – i Danmark dronningerunden.
Når regeringspartiet eller -partierne således udgør et flertal af mandaterne i parlamentet, er der ikke brug for yderligere parlamentarisk grundlag.
Flertalsregeringer i Danmark
I et politisk system som det danske, hvor der er mange politiske partier, har man næsten udelukkende mindretalsregeringer. Kun 5 gange siden Besættelsen har Danmark haft en flertalsregering. De var:
- Regeringen H.C. Hansen II (1957-1960), bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund (93 mandater).
Da statsminister H.C. Hansen døde i 1960 fortsatte regeringen under ledelse af statsminister Viggo Kampmann: - Regeringen Viggo Kampmann I (1960-1960), bestående af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund (93 mandater)
- Regeringen Hilmar Baunsgaard (1968-1971), bestående af Det Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti (98 mandater)
- Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I (1993-1994), bestående af Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti (90 mandater). Rødkløverregeringen, som den blev kaldt, mistede dog hurtigt sit spinkle flertal af centrum-demokraten Bente Juncker gik af som socialminister, blev ekskluderet fra partiet og blev løsgænger.
- Regeringen Mette Frederiksen II (2022-), bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. (92 mandater - med de nordatlantiske)
