I denne artikel skal vi analysere Folkeafstemningen i Sopron i detaljer, udforske dens forskellige facetter og karakteristika for at forstå dens indvirkning i forskellige sammenhænge. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Folkeafstemningen i Sopron vakt bemærkelsesværdig interesse og debat og er blevet et emne af interesse for eksperter og den brede offentlighed. På denne måde vil vi undersøge dens historiske udvikling, dens implikationer i det moderne samfund og de mulige konsekvenser, det har for fremtiden. Denne artikel søger at give et omfattende perspektiv på Folkeafstemningen i Sopron, og dermed tilbyde et solidt udgangspunkt for dem, der er interesserede i at dykke ned i dette komplekse og fascinerende emne.
Folkeafstemningen i Sopron fandt sted den 14.-16. december 1921. I denne folkeafstemning stemte beboerne i et område på 257 km2, der bestod af Sopron og otte omkringliggende bosættelser, om de skulle forblive i Ungarn eller tilslutte sig Østrig. Det var den eneste folkeafstemning om det tidligere Kongeriget Ungarns omstridte grænser, som blev tilladt af Ententen efter første verdenskrig.
Følgende bosættelser deltog i folkeafstemningen. De ungarske navne er angivet med deres tyske navne i parentes:
26.879 mennesker var stemmeberettigede ved folkeafstemningen. 24.063 af dem stemte. 15.534 stemte på Ungarn, mens 8.227 stemte på Østrig. 502 stemmesedler var ugyldige.
I hovedbyen Sopron havde 18.904 indbyggere ret til at stemme i folkeafstemningen. På tidspunktet for folkeundersøgelsen havde Sopron 37.509 beboere. Her stemte et stort flertal (72,7%) på Ungarn med en valgdeltagelse på 89,2%. Men i de 8 landsbyer var støtten til Østrig større, med 5 landsbyer, der stemte på Østrig. Kun Nagycenk, Fertőboz og Kópháza stemte på Ungarn.