I dagens verden er Fredrik Bajer et emne, der er blevet mere og mere relevant i samfundet. Med udviklingen af teknologi og ændringer i menneskelig adfærd er Fredrik Bajer blevet et interessepunkt for forskere, eksperter og mennesker i alle aldre. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på kultur og politik er Fredrik Bajer et fænomen, der ikke kan overses. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Fredrik Bajer og diskutere dens betydning i den moderne verden.
Fredrik Bajer | |
---|---|
Fredrik Bajer Foto: Edvard Møller | |
Personlig information | |
Født |
Fredrik Beÿer 21. april 1837 Vester Egede, Danmark |
Død |
22. januar 1922 (84 år) København, Danmark |
Gravsted | Bispebjerg Kirkegård |
Politisk parti | Det forenede Venstre |
Ægtefælle | Matilde Bajer (1867-1922) |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Sorø Akademi (1848-1854) |
Beskæftigelse | Fredsaktivist, kvinderetsforkæmper, forfatter, lærer, politiker |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Nobels fredspris (1908) |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Nobels fredspris 1908 |
Fredrik Bajer (født 21. april 1837 i Vester Egede ved Næstved, død 22. januar 1922 i København) var en dansk officer, forfatter, lærer og pacifistisk politiker, der sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson modtog Nobels Fredspris i 1908.
Fredrik Bajer var søn af præsten Alfred Bajer (1807-1880) og Cecilie Louise Crone (1815-1900), forældrene blev gift i 1836, og Fredrik var den ældste af en søskendeflok på fire. Ved fødslen stod navnet i kirkebogen som: Fredrik Beÿer.
Fredrik Bajer var elev på Sorø Akademi fra 1848 til 1854, men kort før studentereksamen gik han ud af skolen for at få en officersuddannelse. Han deltog som løjtnant i krigen 1864 mod Preussen og Østrig og blev premierløjtnant. I 1865 trådte han ud af hæren for at engagere sig i fredsarbejdet. Han slog sig ned i København, hvor han ernærede sig og sin familie som lærer, oversætter og forfatter.
I 1867 indtrådte Bajer i Frédéric Passys Internationale Fredsliga og arbejdede for denne i Skandinavien.
I 1872 blev Bajer valgt til Folketinget for Det forenede Venstre, hvor han havde sæde indtil 1895. I det politiske arbejde var han især aktiv i sociale og ligestillingsspørgsmål. Han gik desuden ind for forholdstalsvalg, frihandel og for et militsforsvar i stedet for den traditionelle hær.
Fredrik Bajer og hans ægtefælle, kvindesagsforkæmperen Matilde Bajer kørte et tæt politisk parløb. Matilde Bajer var blandt medstifterne Dansk Kvindesamfund i 1871 og dets første formand.
Fredrik Bajer var stifter af Nordens Fristats-Samfund og redaktør af dettes blad Folkevennen 1877-1879.[kilde mangler]
Fredrik Bajer var ophavsmand til et omfattende forfatterskab om voldgift og liberalt fredsarbejde.
I 1882 stiftede Bajer Foreningen til Danmarks Nevtralisering, senere kaldet Dansk Fredsforening, som han var formand for fra 1884 til 1892.
I 1891 var Bajer medinitiativtager til Det internationale Fredskontor med hovedkvarter i Bern, som han var præsident for indtil 1907, derefter ærespræsident. Han deltog i fredskongresserne i Den Internationale Liga for Fred og Frihed, i de nationale skandinaviske fredskongresser og i næsten alle verdensfredskongresser.
Da han modtog Nobels fredspris udtrykte han kritik af fredsbevægelsernes mangelfulde organisation. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 og dermed skuffede de idealer, han havde arbejdet for, var han ikke længere aktiv i fredsarbejdet.
Hans efterladte papirer findes i Det Kongelige Bibliotek og en del breve i Kungliga Biblioteket, Stockholm.
Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård. Danske fredsorganisationer og danske kvindeorganisationer rejste 1923 i Fælledparken et af billedhuggeren Einar Utzon-Frank udført mindesmærke for Fredrik og Mathilde Bajer. Mindesmærket er siden flyttet til Amorparken lige ved Fredrik Bajers Plads, som i 1935 blev opkaldt efter ham.
Han er portrætteret på gruppebillede af Niels Simonsen af officerer ved Næstved Garnison (Frederiksborgmuseet) og på gruppebillede af Marie Luplau: Fra Kvindevalgretskampens Tid (i Folketinget), tegning af Erick Struckmann (sst.), buste af Rasmus Andersen 1918 og relief af Carl Mortensen (sst.). Maleri af Tycho Jessen 1918 i privateje. Træsnit fra perioden 1883-1907.
Fredrik Bajers Livserindringer udkom i 1909.
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |