Fregat
I dagens verden spiller Fregat en vigtig rolle i samfundet. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på politik og økonomi, har Fregat vist sig at være et emne af stor relevans i dag. I årenes løb er Fregat og dets indvirkning på forskellige aspekter af livet blevet diskuteret bredt. Denne artikel søger at analysere betydningen af Fregat og dets indflydelse på det nuværende samfund, såvel som dets udvikling over tid. Forskellige perspektiver og meninger om Fregat vil blive behandlet med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne.
For alternative betydninger, se Fregat (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Fregat)
En fregat (italiensk: fregata) var i ældre tid et fuldrigget hurtigsejlende orlogsskib, især anvendt som forpost-, depeche- eller konvojfartøj. De medførte fra 24 til 56 kanoner og havde kanoner i to lag – dvs. på to batteridæk (et åbent og et lukket). En korvet havde kun på ét dæk (åbent).
Mest kendt i Danmark er nok Fregatten Jylland.
I de moderne flåder bruges betegnelsen for orlogsskibe større end korvetter og mindre end destroyere. Typisk vil fregatter være 86-140 m lange, have tonnager på 1.300-3.000 tons og besætninger på 90-300 mand.
Moderne fregatter opdeles i hurtige fregatter (>30 knob), eskortefregatter (25-27 knob) til antiubåds-krigsførelse og patruljefregatter til fredstidspatruljetjeneste. Ofte er fregatter udrustet med en helikopter.
Se også
Henvisninger/kilder
- Håndbog for danske Lokalhistorikere
- Rodholm, K: Scandinavian Navies/Nordiske flåder, 1995, Rodholm Publishing, ISBN 87-997171-1-5
- The New Encyclopædia Britannica, 2003, Encyclopædia Britannica Inc., ISBN 0-85229-961-3 (engelsk)
- Brockhaus Die Enzyklopädie, 1999, Brockhaus Leipzig-Mannheim, ISBN 3-7653-3100-7 (tysk)
