I dagens verden spiller Frilandsmuseet en vigtig rolle i samfundet. Fra dens indflydelse på folks daglige liv til dens indflydelse på politik og økonomi, har Frilandsmuseet vist sig at være et emne af stor relevans i dag. I årenes løb er Frilandsmuseet og dets indvirkning på forskellige aspekter af livet blevet diskuteret bredt. Denne artikel søger at analysere betydningen af Frilandsmuseet og dets indflydelse på det nuværende samfund, såvel som dets udvikling over tid. Forskellige perspektiver og meninger om Frilandsmuseet vil blive behandlet med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne.
Frilandsmuseet Det gamle Danmark | |
---|---|
Hovedindgangen til Frilandsmuseet fra Kongevejen | |
Generelle informationer | |
Type | Kulturhistorie |
Adresse | Kongevejen 100, 2800 Lyngby |
Grundlagt | 1897/1901 |
Direktør | Peter Henningsen, dr. phil. |
Besøgende | 116.083 (2017) |
Eksterne henvisninger | |
Frilandsmuseet på Nationalmuseets hjemmeside |
Frilandsmuseet er et af verdens største og ældste frilandsmuseer med mere end 100 bygninger fra hele landet. Museet ligger nord for København ved Kongevejen i Lyngby i Nordsjælland. Det åbnede i 1897 som en bygningsafdeling af Dansk Folkemuseum (på den nuværende placering fra 1901), og i 1920 kom det under Nationalmuseet. Pr. 1/1 2018 har museet fornyet sit navn, så det fremover hedder: "Frilandsmuseet Det gamle Danmark" og på engelsk: "Old Denmark - Open Air Museum".
I 2009 havde museet 300.000 besøgende, hvilket var besøgsrekord. I 2010 besøgte 318.000 mennesker museet.
Dansk Folkemuseums grundlægger og leder Bernhard Olsen indkøbte i 1896 en gård fra Halland og en loftbod fra Småland, der blev opstillet i et hjørne af Kongens Have. Planen om at skabe et bygningsmuseum på dette sted fejlede, så man begyndte at lede efter et nyt sted, og 24. juni 1901 åbnedes Frilandsmuseet på sin nuværende adresse ved Fuglevad Vindmølle.
Siden er der kommet en lang række bygninger til.
Museet rummer landbobygninger fra forskellige egne af Danmark, Færøerne og de tidligere danske landsdele Skåne, Halland og Sydslesvig (foruden de smålandske bygninger, der skulle illustrere forskellige forsvundne bygningstyper). Bygningerne er indrettet, som da de var beboet af bønder, landhåndværkere eller godsets folk og viser danskernes dagligdag gennem historien med alkover, værktøj, træsko og pyntegenstande. Det giver et nuanceret billede af danskernes hverdag i perioden 1650-1940. På markerne græsser dyr af gamle, danske racer: lam, gedekid, gæs, ænder, heste og køer.
Museet har 25 historiske haver med blomster, frugttræer og nytteplanter, der viser forskellige tiders skik og brug.
Museet er ved at genskabe en stationsby fra industrialiseringens barndom, som viser et maskinsnedkeri, et smedeværksted og en station. Brugsen sælger datidens varer med alt lige fra spiritus, sytilbehør, legetøj, isenkram og nips til kolonialvarer og grovere landbrugsvarer.
I særlige perioder bebos flere af husene af ansatte, der formidler via living history. Dette foregår primært i skolernes sommerferie.
Blandt museets bygninger er tre vindmøller. En ældre mølle er en stubmølle fra Karlstrup (Karlstrup Mølle), opført omkring 1662, fornyet i 1763 og flyttet til Frilandsmuseet i 1921. Møllen har to "etager" og kan drejes af én mand, som trækker i "bagtrappen". Stubmøllen kan ses fra Kongevejen. Møllen kan køre, og det er muligt visse dage at komme op i den.
En nyere mølle er Fuglevad vindmølle – en gallerihollænder, der er opført på stedet i 1832. Den tredje er en lille vindmølle i forbindelse med en gård fra Læsø.
Frilandsmuseet har også flere vandmøller: En underfaldsmølle med bindingsværk fra Pedersker på Bornholm, en skvatmølle fra Sandø på Færøerne og én fra Småland og endelig Møllergården fra Ellested på Fyn. Møllerne passes af Frilandsmuseets Møllerlaug.
I sæsonen er der blandt andet teaterforestillinger, haveture, gamle lege og salg fra brugsen i stationsbyen. I sommeren og efteråret 2018 søsattes det nye initiativ "Frøsnapperfestival" i museets stationsby, der til lejligheden ændrede midlertidigt navn til "Frøsnapperbyen". Det blev så stor en publikumsmæssig succes, at det blev gentaget i sommeren 2019 og suppleredes af endnu en ny festival ved navn "Bonderøvsfestival". I efterårsferien 2019 arrangerede museet desuden en "Halloweenfestival" som afløsning for de tidligere efterårsmarkeder".
Spire Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Koordinater: 55°47′08.44″N 12°29′23.73″Ø / 55.7856778°N 12.4899250°Ø