Frimurerhave

I denne artikel skal vi tage et dybdegående kig på emnet Frimurerhave og alle dets implikationer. Frimurerhave er et emne af stor relevans i dag, da det har en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af vores daglige liv. Igennem denne artikel vil vi undersøge de forskellige facetter og perspektiver relateret til Frimurerhave, fra dets historie og udvikling til dets indflydelse på nutidens samfund. Vi vil også udforske de forskellige meninger og debatter, der kredser om Frimurerhave, samt de mulige fremtidige implikationer, det kan have i vores evigt skiftende verden. Gennem en udtømmende og stringent analyse sigter vi mod at kaste lys over dette komplekse emne og optrevle dets mange dimensioner for at forstå det fuldt ud.

Eremithytten "Tankefuld" i Sanderumgaards have med kranium og skilt over døren: "Døden er vis! Dødens Time er uvis!"

En frimurerhave er et haveanlæg hvor man har forsøgt at udtrykke tanker fra frimurernes verden. Det kan gøres mere eller mindre udtalt med frimureriske symboler eller måden haven i øvrigt er indrettet.

Eksempler på sådanne haver er Carl af Hessens have ved Louisenlund i Slesvig fra 1770'erne, Mindelunden ved Jægerspris Slot udført af Johannes Wiedewelt i 1770'erne og 1780'erne og Johan Bülows haveanlæg ved Sanderumgaard ved Odense fra 1790'erne.

Ved udformningen af et frimurerisk haveanlæg kan planlæggeren lægge vægten forskelligt. Carl af Hessen valgte til sin have et meget utvetydigt udtryk, så man kunne holde logesammenkomster i haven. Westengaard karakteriserer haven som nærmest anmassende i sit udtryk.

Wiedewelt valgte ved Mindelunden ved Jægerspris Slot et mere afdæmpet udtryk, der stiller større krav til forhåndsviden om frimurernes symbol- og tankeverden. Bülow giver en mere personlig tolkning i sin have ved Sanderumgaard; man får et glimt af symbolerne så tankerne sættes i gang. Dog bliver symbolikken tydelig ved eremithytten "Tankefuld" med dens memento mori: Et kranium på en hylde og et skilt over indgangsdøren: "Døden er vis! Dødens Time er uvis!"

Referencer

  1. ^ "Et koloreret billede af eremithytten "Tankefuld"". Arkiveret fra originalen 16. november 2018. Hentet 3. marts 2013.
  2. ^ Erik Westengaard: Tankefulde haver, 2001, side 9
  3. ^ a b Westengaard, side 113 og 114
  4. ^ Scavenius, side 281

Litteratur

  • Erik Westengaard: Tankefulde haver, 2001, ISBN 8772419903. - Bogen er en tolkning af de tre romantiske haveanlæg ved Sanderumgaard, Jægerspris Slot og Louisenlund ud fra frimurernes symbol- og tankeverden.
  • Bente Scavenius: Danmarks dejligste haver, 2008.

Eksterne henvisninger