Frisure
I denne artikel vil vi udforske Frisure, et emne, der har fanget opmærksomhed fra både akademikere, eksperter og hobbyfolk i de seneste år. Frisure har vist sig at være et komplekst og mangefacetteret emne, der omfatter en bred vifte af perspektiver og tilgange. Fra dets indvirkning på samfundet til dets relevans på det videnskabelige område har Frisure været genstand for debat og diskussion i forskellige kredse og discipliner. Igennem disse sider vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Frisure, udforske dens oprindelse, udvikling og mulige konsekvenser for fremtiden. Vi håber at give vores læsere et omfattende og berigende indblik i dette fascinerende emne.
Frisure er et fransk låneord for opsætning af hovedhåret. I 1930'erne blev det foreslået at erstatte ordet med det mere danske ord hårset. Det ord vandt aldrig indpas i det danske ordforråd.
Det at opsætte håret har været foretaget med stor iderigdom igennem historien. Moden har skiftet, og længde og udseende har undergået store forandringer.
Frisurer
- Afrohår
- Balkanhat
- Chignon
- Cornrows
- Dreadlocks
- Fletninger
- Hanekam
- Hestehale
- Historiske frisurer
- Koslik
- Pagehår
- Proptrækkerkrøller
- Rottehaler
- Sidecut
- Svenskerhår er en hårtype til mænd. Håret når skuldrene, så det dingler, når det rystes. Det er som regel lyst hår. Se personer som Christian Poulsen eller Tobias Grahn.
- Tonsur
Se også
Kilder/henvisninger
- Gyldendals opslagsbog
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
 | Spire Denne artikel om frisurer, hår og kropsudsmykning er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |