Gågade
I dagens artikel vil vi udforske Gågade, et emne der har skabt interesse og debat gennem tiden. Gågade er et grundlæggende element i mange menneskers liv, og dets indflydelse strækker sig til forskellige aspekter, fra dagligdagen til det professionelle felt. Igennem denne artikel vil vi tage et dybdegående kig på de forskellige facetter af Gågade, fra dets oprindelse til dets relevans i dag. Derudover vil vi undersøge udtalelser fra eksperter på området og præsentere konkrete eksempler, der vil illustrere betydningen af Gågade i nutidens samfund. Gør dig klar til at fordybe dig i en fascinerende rejse gennem verden af Gågade!
En gågade er en butiksgade i en by der primært er indrettet til gående, og hvor biltraffik er forbudt i butikkernes åbningstid. De to nok mest kendte eksempler er Strøget i København og Strøget i Århus – andre er Kongensgade i Odense og Kordilgade i Kalundborg. De fleste byer med mere end 5000 indbyggere har en eller flere gågader.
Danmarks første permanente gågade var Houmeden i Randers, der blev lukket for biler og gjort til gågade den 26. juni 1963. Senere samme år fulgte andre strækninger med gågader i Aalborg og Holstebro, hvor Gravensgade blev indviet som Aalborgs første gågade i oktober 1963, mens dele af Nørregade blev indviet som Holstebros første gågade. Strøget i København blev 17. november 1962 forsøgsvis lukket for biltrafik og i 1964 permanent omdannet til gågade.
De tidligste gågader blev anlagt i 1950'erne i blandt andet Rotterdam og Coventry. I Sverige var den første gågade Storgatan i Piteå i 1961 (1961-08-11).
Den mindste gågade i Danmark findes i Hadsten[kilde mangler]; den er ikke længere end 35 meter, mens Horsens hævder at have Danmarks bredeste gågade.
I Thisted gennemførtes forsøg i 1967 med at gøre Storegade bilfri, og i 1971 blev der foretaget endnu et forsøg. Byrådet besluttede i oktober 1972, at gøre Storegade til en permanent gågade på baggrund af erfaringerne fra forsøgsperioden.
Esbjergs første gågadestrækning, Strandbystrøget, dvs. Kongensgade på strækningen mellem Stormgade og Skolegade/Strandbygade, blev indviet i november 1976. Først i 1983 med indvielse af gågadestrækningen mellem Jernbanegade og Englandsgade var hele Kongensgade omdannet til gågade.
Strøget i København, som er 1100 meter lang, var ifølge DR-programmet Detektor verdens længste gågade da det blev omdannet til gågade 17. november 1962, men er siden overgået i længde af flere andre gågader.
Alle de ældre gader i Ribe er skiltet som gågade, med undtagelse af Neder-, Mellem- og Overdammen dog med underskiltet "Kørsel tilladt".
Galleri
-
-
Centrumgaden i Ballerup -
-
-
Gågaden i Bielsko-Biała i Polen -
Gågaden i Vejle. -
-
Danmarks korteste gågade i Hadsten, som starter ved skiltet, og slutter hvor bilerne holder i baggrunden. -
-
Dagmarsgade i Ribe
_set_mod_vest.jpg)
Se også
Referencer
- ^ Møller, J.P. (1965). "Gågader i Randers". Stads- og Havneingeniøren. 56 (2): 17-20.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ https://www.tv2ostjylland.dk/artikel/danmarks-aeldste-gagade
- ^ Bågøe, Preben (1966). "Gågaderne i Ålborg". Byplan. 18 (101): 14-16.
{{cite journal}}:|access-date=kræver at|url=også er angivet (hjælp) - ^ Thisted Købstads Historie. Bind 3. 2002, s. 57-59. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Marie Rask Glerup (4. september 2012), Afsløring: Strøget er ikke verdens længste gågade, DR, hentet 31. december 2020
 | Spire Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |