Generalforsamling
I dagens verden er Generalforsamling et emne, der har fanget opmærksomheden hos et stort antal mennesker. Relevansen af Generalforsamling er blevet mere og mere tydelig, efterhånden som samfundet udvikler sig over tid. Fra dens indflydelse på folks dagligdag, til dens indflydelse på økonomi og politik, er Generalforsamling et emne, der fortjener at blive udforsket i dybden. I denne artikel vil vi se på forskellige aspekter relateret til Generalforsamling, og hvordan det har udviklet sig over tid. Fra dens oprindelse til dens relevans i dag, vil vi dykke ned i en komplet analyse af Generalforsamling og dens indvirkning på forskellige aspekter af det moderne samfund.
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (september 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
En generalforsamling er den øverste myndighed i foreninger, virksomheder, selskaber og organisationer.
På den ordinære generalforsamling, der afholdes årligt, fremlægges og godkendes regnskabet for det forgangne år, ligesom der oftest vælges medlemmer til bestyrelsen, som er det øverste organ mellem generalforsamlingerne. Det er på generalforsamlingen, at medlemmerne eller aktionærerne får lejlighed til at stille spørgsmål til foreningens, virksomhedens, selskabets eller organisationens ledelse om dennes dispositioner i det forgangne år. Det er desuden på generalforsamlingen, at der fremlægges planer og træffes beslutninger og lægges budget for det kommende år. Der kan desuden afholdes en ekstraordinær generalforsamling, såfremt visse betingelser er opfyldt – som regel kræver det et flertal i enten bestyrelsen eller blandt medlemmerne/aktionærerne.
 | Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |