I dagens verden er Grímur Kamban blevet et emne af stor relevans og interesse for mange mennesker. Hvad enten det skyldes dets indflydelse på samfundet, dets relevans i historien eller dets indflydelse på populærkulturen, er Grímur Kamban et emne, der ikke går ubemærket hen. I årenes løb har Grímur Kamban været genstand for adskillige undersøgelser, debatter og analyser, der viser dens betydning på forskellige områder. I denne artikel vil vi yderligere udforske betydningen af Grímur Kamban og dens indvirkning på forskellige områder for bedre at forstå dens relevans i dagens verden.
Grímur Kamban (800-tallet) var efter færingesagaen den første landnamsmand på Færøerne. Sagaen fortæller:
Maður er nefndur Grímur kamban; hann byggði fyrstur manna Færeyjar. En á dögum Haralds hins hárfagra flýðu fyrir hans ofríki fjöldi manna; settust sumir í Færeyjum og byggðu þar, en sumir leituðu til annarra eyðilanda.
En fejl må have sneget sig ind i denne beretning — Harald Hårfager samlede Norge under sin krone omkring år 900, men man ved, at Grímur Kambans sønnesøn, Tórálvur Smør, deltog i en færd til Island allerede før 874, og landnamet må derfor sættes et halvt århundrede tilbage i tiden — omkring år 825, hvis sagaens oplysning om Grimur Kamban er rigtig.
Navnet Kamban menes at være af keltisk oprindelse, og det færøske sprog er iblandet enkelte keltiske ord. Men det færøske sprogs slægtskab med gammelt norsk sprog er umiskendeligt. De fleste forskere mener, at nybyggerne ikke er kommet direkte fra Norge, men snarere fra norske kolonier på keltisk område, måske Shetlandsøerne, Isle of Man, Hebriderne og Irland — derfra den keltiske påvirkning.
Man formoder, at Grímur Kamban bosattede sig i Funningur på Eysturoy. Funningur betyder fund.