Grand-Place (Bruxelles)

I dagens artikel udforsker vi den fascinerende verden af ​​Grand-Place (Bruxelles). Fra dets begyndelse til dets virkning i dag har dette emne fanget opmærksomheden hos millioner af mennesker rundt om i verden. Med et omfang, der spænder fra historiske aspekter til dets relevans i hverdagen, er Grand-Place (Bruxelles) blevet et interessepunkt, der vækker nysgerrighed og beundring hos dem, der fordyber sig i dets studie. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i dens mange facetter og opdage overraskende detaljer, der vil hjælpe os til bedre at forstå dens betydning og dens udvikling over tid. Så gør dig klar til at tage på en spændende rejse gennem Grand-Place (Bruxelles) og lær alt, hvad dette tema har at byde på.

UNESCO Verdensarvsområde
Grand-Place
Grote Markt
Grote Markt set fra sydøst. Til venstre, Rådhuset. Til højre: Maison du Roi
Land Belgien Belgien
Type Kultur
Sted Bruxelles
Kriterium ii, iv
Reference 857
Region Europa
Indskrevet 1998
Oversigtskort

Grand-Place (også kendt ved det oprindelige nederlandske navn Grote Markt) er en plads i den belgiske hovedstad, Bruxelles. Den er en af Belgiens største turistattraktioner. Den smukke og homogene plads er omgivet af private og offentlige bygninger, der hovedsageligt stammer fra slutningen af 1600-tallet, efter at et fransk bombardement i august 1695 havde ødelagt den oprindelige plads.

Husene blev i løbet af fem år genopbygget med penge fra byens rige lav. Resultatet er en unik blanding af renæssance og barok og af syd- og nordeuropæisk byggetradition. Arkitekturen afspejler det rige sociale og kulturelle liv i perioden i dette vigtige politiske og kulturelle center.

Det harmoniske billede og de mange dekorationer på husfacaderne bevirker desuden at pladsen oser af atmosfære, især om sommeren når de mange fortovscaféer er fyldt med mennesker. Pladsens vartegn er det sengotiske rådhus fra 1400-tallet. En kopi af rådhuset i miniformat findes i Legoland i Billund.

Grand-Place/Grote Markt blev indskrevet på UNESCOs Verdensarvsliste i 1998.

Eksterne henvisninger