Haager Landkrigsreglementet
I dag er Haager Landkrigsreglementet et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Haager Landkrigsreglementet blevet et relevant emne, der direkte påvirker folks daglige liv. Fra dens indflydelse på den globale økonomi til dens indflydelse på samfundet er Haager Landkrigsreglementet blevet et interessepunkt for akademikere, fagfolk og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge alle facetter af Haager Landkrigsreglementet, og hvordan det har udviklet sig gennem årene.
Haager Landkrigsreglementet er bestemmelser for krigsførelse på land, som blev vedtaget på en fredskonference afholdt i Haag i 1907.
På initiativ af den russiske zar Nikolaj den 2. blev der i 1899 og igen i 1907 afholdt fredskonferencer i Haag i Holland. Det egentlige formål med disse konferencer – at få gennemført en afrustning i Europa – blev ikke opnået, men ved konferencerne enedes man om et antal konventioner, som regulerer forholdene mellem de stridende parter i krig. Nogle af disse konventioner er blevet uaktuelle på grund af den tekniske udvikling. Det gælder f.eks. konvention nr. 14 om udkastning af sprængstoffer fra luftballoner. Andre Haag-konventioner er blevet afløst af Geneve-konventionerne, mens endnu andre fortsat er gældende.
Som et bilag til Haag-konvention nr. 4 om regler og vedtægter for krig til lands finder man Reglement angående regler og vedtægter for krig til lands, eller Haager Landkrigsreglementet, som det oftest kaldes. Heri defineres i kapitel 1. begrebet krigsførende. Herefter følger kapitler om krigsfanger, om syge og sårede (bestemmelserne er her afløst af bestemmelser i Geneve-konvention nr. 1 og 2), om midler til at skade fjenden, herunder belejringer og bombardementer, om spioner, om parlamentærer, om kapitulationer, om våbenstilstand og endelig om militære myndigheder på en fjendtlig stats territorium.
Andre Haag-konventioner, som fortsat er gældende, er deklarationer vedtaget på konferencen i 1899 om forbud mod anvendelse af projektiler, hvis eneste formål er at udbrede kvælende eller giftige luftarter, samt forbud mod anvendelse af dum-dum-projektiler. Desuden er Haag-konvention nr. 5 om neutrale magters og personers rettigheder og pligter i tilfælde af krig til lands fortsat i kraft.
Da den tyske besættelsesmagt den 29. august 1943 erklærede militær undtagelsestilstand i Danmark var man fra tysk side klar over, at dette ikke kunne ske med direkte henvisning til Haager Landkrigsreglementet, fordi Danmark og Tyskland formelt ikke var i krig med hinanden. Derfor hed det i den tyske version af general von Hannekens bekendtgørelse, at undtagelsestilstanden var blevet indført "i Haager Landkrigsreglementets ånd". I den danske oversættelse kom der til at stå, at undtagelsestilstanden var indført i henhold til artiklerne 42 – 56 i Haager Landkrigsreglementet, hvilket formelt og juridisk var forkert.
Det var hensigten at gennemføre endnu en fredskonference i Haag i 1915, men dette blev forhindret af 1. Verdenskrig.
Kilder
- Regeringens Røde kors-udvalg: Humanitær Folkeret, København 1985.
- Salmonsens Leksikon, 2. udgave: Haag-Konferencer, København 1920.
