Hafslundbanen
I dagens verden er Hafslundbanen blevet et relevant emne, der vækker interesse hos mennesker i alle aldre og baggrunde. Dens indflydelse spænder fra det personlige til det globale niveau og påvirker aspekter som økonomi, samfund, kultur og politik. Hafslundbanen har formået at fange akademikeres, fagfolks og almindelige borgeres opmærksomhed og skabe debatter og refleksioner om dens indflydelse og relevans i dagligdagen. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange relateret til Hafslundbanen, analysere dets implikationer og mulige konsekvenser for fremtiden.
| Hafslundbanen | |
|---|---|
 Hafslundbanen ved Hafslund karbidfabrikk i 1925. | |
| Overblik | |
| Type | Industribane |
| Lokalitet | Norge |
| Endestationer |
Hafslund Station Sundløkka |
| Drift | |
| Åbnet | 20. marts 1898 |
| Lukket | 1973 |
| Operatør(er) | Hafslund Smelteverk |
| Karakter | Godstrafik |
| Teknisk | |
| Strækningslængde | 5,5 km |
| Sporvidde | 1.435 mm |
| Elektrificering | 600 V DC |
Hafslundbanen var en industribane mellem Hafslund i Sarpsborg og Sundløkka i Fredrikstad i Norge. Banen, der var en sidebane til Østfoldbanen, blev åbnet 20. marts 1898 som den første elektriske normalsporede jernbane i Norge. Det oprindelige baneforløb blev nedlagt i 1973 i forbindelse med bygningen af Sandesund bru.
Banen blev benyttet af Hafslund Smelteverk til transporter til deres anlæg og til havnen i Sundløkka. Den blev elektrificeret med 600 V jævnstrøm. De 2 km fra anlægget til havnet blev nedlagt i 1967 efter at være blevet ødelagt af oversvømmelser, mens resten af banen blev nedlagt seks år senere. Samtidig blev en ny strækning uden elektrificering taget i brug mellem Østfoldbanen syd for Hafslund kapell og smelteværket. Den nye bane var i drift til begyndelsen af 1980'erne og blev fjernet i 2001. Et lokomotiv er bevaret hos veteranbanen Krøderbanen.