Harmonium
Emnet for Harmonium er et emne, der har skabt debat og interesse i lang tid. Fra sin oprindelse til sin relevans i dag har Harmonium været genstand for undersøgelse, analyse og diskussion inden for forskellige vidensområder. Med samfundets udvikling og teknologiske fremskridt har rollen som Harmonium fået nye dimensioner og har fået forskellige betydninger. I denne artikel vil vi udforske de mange facetter af Harmonium og dens indflydelse på forskellige aspekter af hverdagen. Fra dens indflydelse på populærkulturen til dens relevans i det videnskabelige område er Harmonium fortsat et spændende emne, der fortjener at blive udforsket i dybden.
Harmonium eller stueorgel blev især brugt i de danske kirker og missionshuse, men også i mange private hjem.
Et harmonium har ikke piber, men små metaltunger ligesom en (mund)harmonika. Luftstrømmen stammer fra en stor bælg i harmoniummets nederste del. Bælgen betjenes med fodpedaler af den udøvende, heraf øgenavnet 'salmecykel'. I de første harmoniummer leverede bælgen et overtryk, men efterhånden blev det mest almindeligt at bælgen leverer et undertryk der trækker luften gennem instrumentet, derved bliver tonen mere jævn og intens. Harmoniummer er som regel udstyret med en svelle der regulerer lydstyrken. Svellen betjenes med knæpedaler.
Det var almindeligt at de mindre danske kirker først anskaffede sig et harmonium, og sidenhen når de fik råd, anskaffede de sig et orgel. Bestanden af harmoniummer toppede omkring år 1900, og i dag har stort set alle kirker et orgel.
Jesuskirken i Valby ved København huser en samling på ca. 20 harmonier.
I Indisk musik er et lille harmonium, hvor bælgen betjenes med venstre hånd så der kun spilles med højre hånd, udbredt.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |