I dagens verden er Havbund en problemstilling, der har fået stor relevans i samfundet. Uanset om det har indflydelse på folks daglige liv, dets indflydelse på den globale økonomi eller dets betydning i historien, har Havbund fanget opmærksomheden hos både eksperter, forskere og borgere. Fra sin oprindelse til sin nuværende udvikling har Havbund været genstand for debat og refleksion i forskellige sammenhænge og vidensområder. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Havbund og dens betydning i den moderne verden.
Havbunden (også kendt som oceanbunden) er bunden af havet.
I overgangen mellem oceanbundspladerne og kontinentalplader er kontinentalskrænten. Kontinentalskrænten stejlhedopblødes med tiden pga. sediment, der er rutsjet ned ad kontinentalskrænten – og samlet kaldes det kontinentalstigningen. Havbunden er blevet udforsket af undervandsfartøjer såsom Alvin og i nogen grad SCUBA dykkere med specielle apparater.
Processen som vedvarende tilfører nyt materiale til havbunden er dér hvor oceanbundspladerne trækkes fra hinanden af magmastrømme herunder – og selve materialetilføjelsen sker i centerlinjerne af oceanryggene – og kontinentalskrænternes nedfaldne sediment. Processen som vedvarende fjerner havbund er subduktionszoner hvor havbunden glider under en anden tektonisk plade.
Akronymet "mbsf" betyder "metres below the seafloor" dansk "meter under havbunden" og er en konvention anvendt for dybder under havbunden.
we follow Ocean Drilling Program (ODP) meters below seafloor (mbsf) convention
{{cite journal}}
: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
metres below the seafloor (mbsf)