Helsinki Hovedbanegård
I dagens verden er Helsinki Hovedbanegård et emne, der har vakt stor interesse og debat i samfundet. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Helsinki Hovedbanegård blevet et nøgleelement, der gennemsyrer forskellige sfærer i dagligdagen. Fra politik til populærkultur har Helsinki Hovedbanegård sat et uudsletteligt præg på den moderne verden. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Helsinki Hovedbanegård, og hvordan det har påvirket livet for mennesker rundt om i verden. Fra dens indflydelse på økonomien til dens indvirkning på miljøet er Helsinki Hovedbanegård et emne, der fortjener at blive analyseret og diskuteret i dybden.
Helsingfors Hovedbanegård (svensk Helsingfors centralstation, finsk Helsingin päärautatieasema) er et landemærke og trafikknudepunkt i Helsingfors.
Dagligt rejser ca. 200.000 passagerer over stationen, med busser, sporvogn, metro, nærtog og fjerntog. Stationen er Finlands vigtigste fjerntogstation, med trafik til de fleste store byer i landet. Stationen har også trafik til Sankt Petersborg og Moskva i Rusland.
Historie
Helsingfors første hovedbanegård blev bygget i 1860 da Finlands første jernbanelinje åbnede mellem Helsingfors og Tavastehus. Arkitekten var Carl Albert Edelfelt.
Stationen blev hurtigt for lille, og i 1904 blev der annonceret en arkitektkonkurrence. Der kom 21 forslag ind, og Eliel Saarinen vandt med et forslag som blev kritiseret for sit nationalromantiske udtryk. En ny konkurrence blev annonceret, og afgjort i 1909. Den nye stationsbygning, som fremstår som en overgang mellem nationalromantik/art noveau og funktionalisme, åbnede 5. marts 1919. Bygningen er udført i finsk granit, og dens mest karakteristiske træk er klokketårnet, og fire statuer foran hovedindgangen, som bærer lamper.
Stationen er blevet udvidet og fornyet i flere omgange. I 1960'erne blev den underjordiske stationstunnel åbnet. De første overvågningskameraer blev monteret i 1968. I 1982 åbnede undergrundstationen under jernbanestationen, og i 2000 fik perronerne en glasoverbygning. Et sådan glastag var beskrevet allerede i Saarinens første planer. I 2003 åbnede et shoppingområde i vestfløjen, og samme år åbnede et hotel ved siden af vestfløjen, over platform 12-19.
Præsident Kyösti Kallio døde af akut myokardieinfarkt på Helsingfors Hovedbanegård 19. december 1940 på vej til sit hjem i Nivala.
Stationen er angiveligt verdens eneste jernbanestation med et Præsidentens venterum. Rummet, på 50 m² bruges kun af præsidenten og præsidentens gæster. Salen og dens møbler er konstrueret af Eliel Saarinen, og rummet har to indgange: en mod hovedventerummet og en mod Jernbanetorvet. Salen blev opført for zaren i 1911.
Eksterne henvisninger
Koordinater: 60°10′19″N 24°56′29″Ø / 60.17194°N 24.94139°Ø