I denne artikel vil vi undersøge, hvilken indflydelse Hestur har haft på det moderne samfund. Hestur er blevet et emne med stigende interesse i de senere år, da dets indflydelse dækker forskellige områder af dagligdagen. Siden dets fremkomst har Hestur skabt debat og kontrovers, såvel som drevet betydelige ændringer i den måde, folk opfatter og oplever verden omkring dem. Igennem disse sider vil vi analysere de forskellige facetter af Hestur og undersøge dets konsekvenser for kultur, politik, teknologi, økonomi og folks personlige liv. Ved hjælp af en multidisciplinær tilgang søger denne artikel at kaste lys over den dybe indvirkning Hestur har haft på det moderne samfund.
Hestur (dansk Hestø) er en af de 18 øer, der udgør Færøerne.
Hestur ligger sydvest for Kirkjubøur på Streymoy, sydøst for naboøen Koltur og nord for Sandoy. Formen er aflang og smal og kan minde lidt om en hest – deraf navnet. På øen findes kun én landsby: Hestur bygd.
Øen når en ret betydelig højde (421 m), og den øverste del er et stort fladt parti med flere små indsøer.
Hele vestsiden består af lodrette fuglefjelde med kløfter og strandpiller, bl.a. Álvastakkur. I fuglefjeldene er der et mylder af alle slags søfugle, bl.a. lomvier. Se Færøernes fugle. I gamle dage blev der drevet en del fuglefangst på øen, og mange steder var fangstpladserne lette at komme til. Men klippen er kraftigt forvitret – og for ca. 200 år siden var der fjeldskred flere steder på øen, hvor hele fuglefjelde styrtede i havet.
Mod syd ligger små søer, bl.a. Fagradalsvatn og Hálsvatn. På sydkysten findes også grotten Klæmintsgjógv, hvor bl.a. Kristian Blak har arrangeret ture til.
Øen har været bebygget siden vikingetiden på Færøerne eller den tidlige middelalder. Den ældste boplads synes at være på sydspidsen af øen, på Hælur (hælen). Der findes rester af gammel bebyggelse, og det er øens solside, så korn modnes bedre der end andre steder på øen. Men på grund af, at det nærmest er umuligt at drive fiskeri derfra, er man flyttet og har bosat sig på østsiden, hvor bygden nu er.
Ligesom på Skúvoy er vestsiden af øen stejl, og fuglefangsten havde ret stor betydning i gamle dage, især lundefangst.
Øen er omgivet af gode fiskevande, og beboerne er dygtige fiskere. Men dette erhverv har også krævet mange ofre – således i 1919, da to både fra bygden forliste med en tredjedel af alle øens fiskere.
Skolen i Hestur blev bygget i 1890, og kirken i 1910. I 1983 fik øen sin egen lille svømmehal. Indbyggerantallet lå længe på cirka 100, men i dag bor der cirka 40 mennesker på Hestur.
I 1912 byggede man en lille anløbsbro, så dæksbåde kunne lægge til i stille vejr.
Hestur og Koltur blev udskilt som Hests kommuna fra Suðurstreymoyar prestagjalds kommuna i 1930, efter at være blevet udskilt som eget kirkesogn fra Kirkjubøur i 1920. Hests kommuna blev indlemmet i Tórshavnar kommuna i 2005. På forhånd blev der afholdt en folkeafstemning, og med 88 % fremmødte stemte samtlige på Hestur for en indlemmelse.
En egentlig kaj blev bygget i 1942, og i 1965 anlagde man en bådehavn. I forbindelse med, at et nyt færgeleje blev anlagt ved Gamlarætt på vestsiden af Streymoy, var det nødvendigt at sprænge en stor del af klippen væk. En del af denne blev transporteret over fjorden til Hestur og benyttet til nyt havneanlæg der. Dette har fået stor betydning for fiskeriet og samfærdslen til øen.
Øens knappe befolkning er fordelt på 19 husstande. I slutningen af 1990-erne havde kommunen som helhed flest sysselsatte i fiskeriet, med ti sømænd, én handelsbedrift, et posthus og tre bønder.
År | 1985 | 1987 | 1989 | 1991 | 1993 | 1995 | 1997 | 1999 | 2001 | 2003 | 2005 | 2007 | 2009 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Indbyggere | 58 | 59 | 56 | 56 | 54 | 48 | 47 | 46 | 51 | 43 | 39 | 34 | 32 |
Skolen i bygden, Hests skúli, blev bygget for 20 elever i 1890. Elever på ungdomstrinnet må flytte til Tórshavn.
Skoleår | 1991/1992 | 1993/1994 | 2000/2001 | 2005/2006 | 2006/2007 | 2007/2008 | 2008/2009 | 2009/2010 |
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Elevtal | 5 | 5 | 4 | 2 | 2 | 2 | 1 | 0 |
Det går færge mellem Hestur og Streymoy 1 til 2 gange i døgnet.
Færgen Teistin, der sejler mellem Skopun (Sandoy) og Gamlarætt (Streymoy) betjener også Hestur, men kun en gang om dagen, og to yderlige gange, når det er ønsket.