Hittitisk (sprog)
I dagens verden er Hittitisk (sprog) et emne, der skaber interesse og debat på forskellige områder. Hvad enten det er inden for politik, kultur, videnskab eller et hvilket som helst andet felt, har Hittitisk (sprog) fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. Gennem historien har Hittitisk (sprog) spillet en afgørende rolle i samfundet og markeret væsentlige milepæle og forandringer. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Hittitisk (sprog) og analysere dens relevans og indflydelse i nutidens verden.
Hittitisk er et indoeuropæisk sprog som taltes af hittiterne i Anatolien i det andet årtusinde fvt. Hittitisk er nært beslægtet med de andre anatolske sprog, lydisk, palaisk og luvisk. Hittitisk bevarer de laryngale fonemer, men på andre punkter er sprogene simplere end urindoeuropæisk - blandt andet skelner de kun to tider og to navneordskøn.
De ældste tekster på hittitisk er nedskrevne omkring 1700 fvt. i kileskrift og blev først tydet af Bedřich Hrozný i 1917. Hittitisk har optaget mange låneord fra sproget Hattisk hvis rige hittiterne erobrede, og har selv bidraget med låneord til assyrisk.