Homo habilis
I dagens artikel skal vi udforske den fascinerende verden af Homo habilis. Fra dets oprindelse til dets udvikling i dag har Homo habilis været et emne af interesse for mange mennesker inden for forskellige områder. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i historien og betydningen af Homo habilis, samt dens implikationer i det moderne samfund. Over tid har Homo habilis fanget både forskeres, akademikeres, fagfolks og entusiasters opmærksomhed, og dets relevans vokser fortsat i den moderne verden. Derudover vil vi undersøge, hvordan Homo habilis har påvirket forskellige aspekter af hverdagen, og hvordan dens indvirkning forbliver betydelig i dag. Gør dig klar til at begive dig ud på en fascinerende rejse om Homo habilis og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.
| Homo habilis | |
|---|---|
 Kranierester fra Homo habilis. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Dyr (Animalia) |
| Række | Chordater (Chordata) |
| Klasse | Pattedyr (Mammalia) |
| Orden | Primater (Primates) |
| Familie | Store menneskeaber (Hominidae) |
| Tribus | Abemennesker (Hominini) |
| Slægt | Homo |
| Art | H. habilis |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Homo habilis (det dygtige menneske) er en af de ældste arter i Homo-slægten og levede i det sydlige Afrika for omkring 2 millioner år siden. De var ca. 1,50 meter høje og deres hjerner var større end Australopithecus-slægten, men mindre end nutids-menneskets (Homo sapiens). Homo habilis kunne lave enkle redskaber ved at slå stykker af sten, så de fik skarpe og kantede spidser.
Typeeksemplaret er en underkæbe ved navn OH 7 (Olduvai Hominid nr. 7), fundet af Mary Leakey i 1960 i Olduvai-slugten i det nordlige Tanzania.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |