Hotel Phoenix Copenhagen

I dag vil vi tale om Hotel Phoenix Copenhagen, et emne, der har vakt interesse og debat i nyere tid. Hotel Phoenix Copenhagen er et emne af stor relevans i dag, som har fanget opmærksomheden hos folk i alle aldre og interesser. Denne artikel vil behandle forskellige aspekter relateret til Hotel Phoenix Copenhagen, fra dets oprindelse og udvikling til dets implikationer i det nuværende samfund. Gennem en detaljeret analyse vil vi udforske de forskellige perspektiver og meninger om Hotel Phoenix Copenhagen, med det formål at tilbyde et komplet og objektivt syn på dette emne. Uden tvivl er Hotel Phoenix Copenhagen et fascinerende emne, som mange mennesker er nysgerrige efter, og denne artikel søger at give en dybere forståelse af det.

Hotel Phoenix Copenhagen
Generelle informationer
Bygget 1689/1847
Ejer(e) Arp-Hansen Hotel Group Rediger på Wikidata
Værelser 213
Etager 4
Rating Horesta: ****-
Eksterne henvisninger
Hotellets hjemmeside
P-nummer 1003104428 Rediger på Wikidata

Hotel Phoenix Copenhagen er et hotel på hjørnet af Bredgade 37 og Dronningens Tværgade 1-3 i Københavns Indre By, over for Odd Fellow Palæet. Hotellet åbnede omkring 1994.[behøver bedre kilde] Hotellet indgår i Arp-Hansen Hotel Group.

Der har også tidligere med afbrydelser været drevet hotel på adressen i ca. 150 år.

Historie

Tyske soldater bevogter Hotel Phoenix under besættelsen

I 1670 solgte boet efter apoteker Esaias Fleischer grunden til Hans Arenfeld til Knivholt.

I 1700-tallet var det et palæ ejet af grev Jean Henri Huguetan Gyldensteen, som i 1740 lod bygningen forny. Gyldensteens uægte søn Jean Henri Desmercières arvede i 1749 palæet, som fik navn efter ham. Bygningen var omkring 1800 ejet af grosserer Peder Erichsen. På det tidspunkt var det den eneste privatbygning i København, som havde et ur på facaden.

1837 købtes den af traktør W. Murdoch, der omdannede den til hotel under navnet »Stadt Hamburg«. 1847 overgik hotellet til et aktieselskab, der lod det nedrive og genopbygge under navnet »Hotel Phønix«. Hotellet blev meget anvendt af landadelen og af kongehuset som indkvarteringssted til fyrstelige gæster. 1883-1919 var hotellet i privat eje.[bør uddybes][kilde mangler]

Under Besættelsen blev hotellet beslaglagt af værnemagten. I oktober 1945 købte[kilde mangler] Danmarks Kommunistiske Parti bygningen, og blev benyttet af DKP med tilhørende organisationer og virksomheder, herunder Land og Folks redaktion og trykkeri mv., derfor under tiden omtalt som Land og Folk-huset. Ole Buhl og Harald Petersen ombyggede 1946 bygningen til den nye brug. Land og Folk udkom sidste gang i 1990, bygningen blev solgt og genopstod som hotel.

Arkitektur

Fløjen mod Bredgade opførtes i 1685-89 i to stokværk med kælder og midtparti. Den blev udvidet og fuldstændigt ombygget i klassicerende former i 1847. Huset blev atter ombygget i 1941 af arkitekt S. Langkjær.

I 1991 blev bygningen renoveret ved Robert Grünbreger (født 1947). En del træk er dog uoriginale, fx er vinduerne termovinduer. Bygningen har fået bevaringsværdi 3 i bydelsatlasset.

Begivenheder

Flere vigtige begivenheder er foregået på Phoenix: 10. oktober 1865 blev samarbejdet mellem de Nationale Godsejere og Bondevennerne vedr. ændringen af Grundloven beseglet ved en fest, 5. oktober 1871 var der stiftende generalforsamling i Den Danske Landmandsbank i Hotel Phoenix, og 4. december 1902 var det partiet De Frikonservative, der blev stiftet her.

Da den nu berømmede filminstruktør Thomas Vinterberg, der er kendt for Festen, skulle lave sin afgangsfilm fra Den Danske Filmskole i 1993, blev noget af filmen Sidste omgang optaget på netop Hotel Phoenix Copenhagen.

Restaurant Von Plessen i stueetagen, opkaldt efter Louise von Plessen, repræsenterer et dansk-fransk køkken.

Ejerliste

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Referencer

  1. ^ CVR: Phoenix Copenhagen
  2. ^ Jean Henri Huguetan Gyldensteens biografi i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udgave
  3. ^ Carl Bruun, Kjøbenhavn: En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Institutioner, bind 3, København: Det Nordiske Forlag 1901, s. 764. Digitaliseret udgave Arkiveret 4. november 2011 hos Wayback Machine
  4. ^ Svend Thorsen: Den danske dagspresse, København: G.E.C. Gad 1951, s. 314
  5. ^ Bygningens data i FBB

Litteratur

Eksterne henvisninger

55°40′58.4″N 12°35′19.9″Ø / 55.682889°N 12.588861°Ø / 55.682889; 12.588861