Hu Yaobang
I dag er Hu Yaobang et emne, der skaber stor interesse og debat på forskellige områder. Fra politikområdet til videnskab og teknologi har Hu Yaobang fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi analysere implikationerne og konsekvenserne af Hu Yaobang, såvel som dets indflydelse på nutidens samfund. Vi vil udforske forskellige perspektiver og meninger om sagen med det formål at tilbyde et komplet og berigende overblik over dette meget relevante emne. Fra dens oprindelse til dens udvikling har Hu Yaobang spillet en afgørende rolle i menneskehedens historie og udvikling, og dens indvirkning vil fortsat være et diskussionsemne i de kommende år.
| Hu Yaobang | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
20. november 1915  Liuyang, Kina |
| Død |
15. april 1989 (73 år) Beijing, Kina |
| Dødsårsag |
Hjerteanfald |
| Nationalitet |
 Kinesisk |
| Politisk parti |
Kinas kommunistiske parti |
| Børn |
Liu Hu, Hu Dehua, Hu Deping |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Jiaotonguniversitetet i Shanghai |
| Beskæftigelse |
Politiker |
| Signatur | |
.jpg) | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
.jpg)
Hú Yàobāng (kinesisk: 胡耀邦) (født 20. november 1915 i Linyang i provinsen Hunan i Kina, død 15. april 1989 i provinsen Jiangxi) var en kinesisk politiker, hvis død i foråret 1989 udløste en række begivenheder, som mundede ud i Demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads nogle måneder efter.
Han var generalsekretær for Det kinesiske kommunistparti fra 1980 til 1987 og partiets formand fra 1981 til 1982.
Hu Yaobang tilhørte anden generation af de kinesiske kommunistledere i Folkerepublikken Kina og var et aktivt medlem af reformfraktionen i 1980'erne. Hu var længe Deng Xiaopings ønskekandidat som potentiel efterfølger. Han tabte imidlertid i 1987 politisk troværdighed i ledende partikræfter, fordi mere dogmatisk orienterede politikere mente, at han havde optrådt for eftergivende under studenterdemonstrationerne i 1986-1987. Hans tilbagetræden fra posten som generalsekretær annonceredes 16. januar 1987 og fulgtes af en ydmygende selvkritik, som centralkomitéen tvang ham til at udgive.
Han døde i 1989 af et hjerteanfald under et møde i det kinesiske politbureau.
Litteratur
- Richard Baum: „Burying Mao – Chinese Poltics in the age of Deng Xiaoping“, Princeton University Press
- Joseph Fewsmith: „Dilemmas of Reform in China – Political Conflict and Economic Debate“, M. E. Sharpe Inc.
- Wolfgang Bartke: "Die großen Chinesen der Gegenwart", Insel Verlag, 1985
- Liu Jen-Kai: "Chinas zweite Führungsgeneration – Biographien und Daten zu Leben und Werk von: Li Peng, Qiao Shi, Tian Jiyun, Zhao Ziyang, Hu Qili, Hu Yaobang, Wang Zhaoguo", Mitteilungen des Instituts für Asienkunde Hamburg
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne biografi om en kineser er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |