I dagens verden er IIHF's verdensrangliste et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder af samfundet. Over tid har IIHF's verdensrangliste vist sig at være en grundlæggende brik i beslutningstagning og i udviklingen af forskellige aspekter af dagligdagen. Dens indvirkning er blevet så betydelig, at flere og flere mennesker søger information og analyser om IIHF's verdensrangliste for at forstå dens betydning, og hvordan den påvirker deres liv. I denne artikel vil vi grundigt undersøge IIHF's verdensrangliste's rolle i dag, dens udvikling over tid og dens indflydelse på samfundet.
IIHF's verdensrangliste er en rangliste for ishockeylandshold, der udregnes på baggrund af holdenes placeringer ved VM i ishockey og de olympiske vinterlege. Ranglisten danner grundlag for seedning af holdene til mesterskaber og kvalifikationsturneringer.
Der findes to ranglister – én for mandlige og én for kvindelige landshold.
Holdenes pointtal på ranglisten afhænger af holdenes placering ved VM og vinter-OL de foregående fire år, således at en fjerdedel af de opnåede point fratrækkes hvert år. Til verdensranglisten for år n tæller point opnået i mesterskabet i år n med vægt 1,00. Point opnået i år n−1 tæller med vægt 0,75. Point opnået i år n−2 tæller med vægt 0,50, mens point opnået i år n−3 tæller med vægt 0,25. Point opnået i år n−4 eller tidligere har ingen værdi på ranglisten. På denne måde afhænger ranglisteplaceringen af de sidste fire års store turneringer, således at de senest opnåede resultater vægtes højere end tidligere resultater.
Ved VM og OL tildeles point efter følgende system: Vinderen får 1200 point, nr. 2 får 1160 point, nr. 3 og 4 får hhv. 1120 og 1100 point, nr. 5-8 får 1060, 1040, 1020 og 1000 point, nr. 9 belønnes med 960 point, og herefter formindskes pointtallet med 20 point for hver placering.
Holdenes rækkefølge på verdensranglisten i 2008 bestemmes af holdenes opnåede ranglistepoint fra VM 2005 (multipliceret med 0,25), OL og VM 2006 (× 0,50), VM 2007 (× 0,75) og VM 2008 (× 1,00).
Pointtallene fra disse turneringer er anført i nedenstående tabel. Tallet i totalkolonnen fremkommer ved at multiplicere pointene fra de enkelte mesterskaber med den tilhørende faktor (se ovenfor) og addere de vægtede pointtal, således at værdien i totalkolonnen er summen af de fem vægtede pointtal.
Verdensranglisten 2008 | Point | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|
Plac. | Land | VM 2005 | OL 2006 | VM 2006 | VM 2007 | VM 2008 | Total |
1. | Canada | 1160 | 1020 | 1100 | 1200 | 1160 | 3410 |
2. | Rusland | 1120 | 1100 | 1060 | 1120 | 1200 | 3400 |
3. | Sverige | 1100 | 1200 | 1200 | 1100 | 1100 | 3400 |
4. | Finland | 1020 | 1160 | 1120 | 1160 | 1120 | 3385 |
5. | Tjekkiet | 1200 | 1120 | 1160 | 1020 | 1060 | 3265 |
6. | USA | 1040 | 1000 | 1020 | 1060 | 1040 | 3105 |
7. | Schweiz | 1000 | 1040 | 960 | 1000 | 1020 | 3020 |
8. | Slovakiet | 1060 | 1060 | 1000 | 1040 | 880 | 2955 |
9. | Hviderusland | 940 | 880 | 1040 | 920 | 960 | 2845 |
10. | Tyskland | 840 | 940 | 800 | 960 | 940 | 2740 |
11. | Letland | 960 | 900 | 940 | 880 | 920 | 2740 |
12. | Norge | 800 | 860 | 920 | 860 | 1000 | 2735 |
13. | Danmark | 860 | 800 | 880 | 940 | 900 | 2660 |
14. | Italien | 780 | 920 | 860 | 900 | 820 | 2580 |
15. | Slovenien | 880 | 780 | 820 | 800 | 840 | 2460 |
16. | Østrig | 820 | 840 | 780 | 840 | 800 | 2445 |
17. | Ukraine | 920 | 760 | 900 | 820 | 760 | 2435 |
18. | Frankrig | 740 | 820 | 740 | 780 | 860 | 2410 |
19. | Kasakhstan | 900 | 960 | 840 | 720 | 740 | 2405 |
20. | Ungarn | 720 | 700 | 680 | 760 | 780 | 2220 |
21. | Polen | 760 | 740 | 720 | 740 | 700 | 2175 |
22. | Japan | 660 | 720 | 700 | 700 | 720 | 2120 |
23. | Litauen | 620 | 620 | 760 | 620 | 660 | 1970 |
24. | Holland | 700 | 680 | 640 | 640 | 620 | 1935 |
25. | Estland | 680 | 640 | 660 | 680 | 600 | 1930 |
26. | Kroatien | 560 | 580 | 600 | 560 | 640 | 1790 |
27. | Rumænien | 600 | 660 | 560 | 600 | 560 | 1770 |
28. | Kina | 580 | 600 | 540 | 580 | 500 | 1650 |
29. | Storbritannien | 640 | 0 | 620 | 660 | 680 | 1645 |
30. | Serbien | 500 | 540 | 440 | 440 | 480 | 1425 |
31. | Sydkorea | 460 | 0 | 520 | 540 | 580 | 1360 |
32. | Bulgarien | 440 | 560 | 500 | 380 | 380 | 1305 |
33. | Australien | 520 | 0 | 480 | 520 | 540 | 1300 |
34. | Belgien | 420 | 0 | 460 | 500 | 520 | 1230 |
35. | Israel | 540 | 0 | 580 | 460 | 420 | 1190 |
36. | Spanien | 380 | 0 | 400 | 480 | 460 | 1115 |
37. | Mexico | 320 | 0 | 380 | 400 | 440 | 1010 |
38. | Island | 360 | 0 | 320 | 420 | 400 | 965 |
39. | New Zealand | 400 | 0 | 360 | 340 | 360 | 895 |
40. | Irland | 260 | 0 | 260 | 320 | 340 | 775 |
41. | Tyrkiet | 340 | 0 | 300 | 360 | 260 | 765 |
42. | Sydafrika | 300 | 0 | 340 | 280 | 300 | 755 |
43. | Luxembourg | 280 | 0 | 240 | 300 | 280 | 695 |
44. | Nordkorea | 480 | 0 | 420 | 0 | 320 | 650 |
45. | Mongoliet | 0 | 0 | 0 | 260 | 220 | 415 |
46. | Grækenland | 0 | 0 | 0 | 0 | 240 | 240 |
47. | Bosnien-Herc. | 0 | 0 | 0 | 0 | 200 | 200 |
48. | Armenien | 240 | 0 | 280 | 0 | 0 | 200 |
Holdene markeret med grønt kvalificerede sig direkte til den olympiske ishockeyturnering ved de olympiske vinterlege i Vancouver i 2010. Holdene markeret med gult kvalificerede sig til den afsluttende kvalifikationsturnering om yderligere tre pladser ved vinter-OL. Holdene markeret med hvidt kvalificerede sig til en prækvalifikation, hvor der bliver spillet om tre pladser i den afsluttende kvalifikation. Holdene markeret med rødt var uden mulighed for at kvalificere sig til OL.