I denne artikel vil vi i detaljer udforske emnet Inflammasom, et emne, der har fanget opmærksomheden hos mange mennesker rundt om i verden. Inflammasom har været genstand for debat og undersøgelse i lang tid, og i denne artikel skal vi analysere de forskellige perspektiver og meninger, der eksisterer i sagen. Fra dets oprindelse til dets relevans i dag har Inflammasom skabt betydelig interesse inden for forskellige områder, fra videnskab til populærkultur. Derfor er det afgørende at forstå vigtigheden af Inflammasom, og hvordan det påvirker vores liv i dag.
Inflammasomer er en del af det medfødte immunsystem, der aktiverer inflammatoriske kaskader og koordinering af værtsforsvaret, både via aktivering og sekretion af proinflammatoriske cytokiner og induktion af en specialiseret form for immunstimulerende programmeret celledød betegnet pyroptose.
Inflammasomer findes i cytoplasmaet af mange celler bl.a. makrofager og epitelceller og er proteinoligomerer, dvs. multiproteinkomplekser, af forstadiet af det proteinspaltende enzym pro-caspase-1 og proteiner, der aktiverer caspasen.
Aktiveringen af caspase-1 medfører proteolytisk spaltning og sekretion af de proinflammatoriske cytokiner interleukin 1β (IL-1β) og interleukin 18 (IL-18). Aktivering af inflammasomer medfører desuden spaltning af Gasdermin-D, hvis N-terminale fragment inducerer pyroptose, en proinflammatorisk form for programmeret celledød.
I tilfælde af dysregulering af aktiveringen af inflammasomerne kan der opstå bl.a. autoimmune, metaboliske og neurodegenerative sygdomme og kræft.
Aktiveringen af inflammasomer startes af cytosoliske receptorer (de såkaldte pattern recognition receptorer, PRR’er), der reagerer på patogeners karakteristiske polysakkarider og glykoconjugater (LPS og lipoteichoinsyrer) og nukleinsyrer.
Aktiveringen af inflammasomer startes også af interleukin 1 alpha (IL-1α).
Inflammasomer er multiproteinkomplekser opbygget af tre proteiner, jvf. diagrammet: