Infrastruktur
I denne artikel vil emnet Infrastruktur blive behandlet fra et bredt og detaljeret perspektiv, med det formål at tilbyde læseren en komplet og opdateret vision af dette emne af interesse. Forskellige aspekter relateret til Infrastruktur vil blive analyseret, herunder dets oprindelse, udvikling, nuværende virkning og mulige fremtidige perspektiver. Ligeledes vil forskellige synspunkter og udtalelser fra eksperter om emnet blive præsenteret, for at give en samlet og berigende vision af Infrastruktur. Derudover vil der blive præsenteret casestudier og konkrete eksempler, der eksemplificerer relevansen og betydningen af Infrastruktur i forskellige sammenhænge. Gennem denne artikel sigter vi mod at give læseren en komplet forståelse af Infrastruktur, så de kan uddybe deres viden og få en bred og detaljeret vision om dette interessante emne.
Infrastruktur er en betegnelse for summen af de systemer, der forbinder enheder i et større system. Som regel bliver begrebet brugt om transport- og kommunikationssystemer lokalt, nationalt og internationalt.
Underopdeling
Infrastrukturen kan opdeles i tre hovedgrupper:
- Tekniske anlæg,
- Transportanlæg,
- Byggeanlæg.
Tekniske anlæg
Tekniske anlæg inddeles i:
- - forsyningsanlæg (vandforsyning, fjernvarmeforsyning, elektricitetsforsyning, radio og tv kabelnet, telefon- og telegrafnet, gasforsyning (herunder naturgas), samt olieledninger)
- - behandlingsanlæg (spildevandsbehandling, affaldsbehandling så som lossepladser, forbrændingsanlæg, sorteringsanlæg og anlæg for kemisk affalds behandling (i Danmark: Nordgroup)).
Transportanlæg
Transportanlæg, der atter inddeles i:
- - veje (og dertil knyttet transport)
- - sporlinier, hvor der skelnes mellem:
- - flyvepladser og lufthavne,
- - havne, der betinget opdeles i:
- - færgehavne,
- - godshavne.
Kollektiv trafik indgår som et særskilt, men uadskilleligt led i transportområdet.
Byggeanlæg
Byggeanlæg inddeles i:
I ældre tid udgjorde byporte et byggeri til sikring af kontrollen med hvilke varer, der førtes ind i og ud af købstaden. I Mellemeuropa kan bjergpas være sprængt, gravet, boret eller på anden måde kunstigt skabte for at sikre fremkommelighed.
Infrastruktur og byplanlægning
I den fysiske planlægning behandles infrastrukturen som regel under delemnerne:
- trafik,
- offentlige forsyningsanlæg,
- miljøbeskyttelse.
Et lands eller en bys infrastruktur spiller en afgørende rolle, når en virksomhed skal finde en velegnet lokalitet til nye produktions- eller kontorfaciliteter. For en eksportvirksomhed vil det fx være en fordel at lægge produktionen på et sted med nem adgang til motorveje, havne og lufthavne.
Anden brug
I forbindelse med større militæroperationer, taler man også om en infrastruktur i form af ting som radarstationer, flyvepladser, olieledninger, magasiner mm.
Infrastruktur kan dog også have en bredere betydning, fx bliver infrastruktur nogle gange brugt om organisationen i et firma, eller om offentlige og private serviceydelser.
Litteratur
- Arealplanlægning – status og problemstillinger; Landsplansekretariatet 1994; ISBN 87-503-1684-2
- København. Forslag til kommuneplan 1985; Københavns Magistrat, Overborgmesterens Afdeling 1985; ISBN 87-88034-03-8
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |