I dagens verden er Instrumentalis et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder af samfundet. Fra politik og økonomi til kultur og teknologi har Instrumentalis fanget millioner af menneskers opmærksomhed rundt om i verden. Med sin indflydelse på menneskers dagligdag og dens indflydelse på den globale beslutningstagning er Instrumentalis blevet et konstant interessepunkt for både forskere, opinionsdannere og almindelige borgere. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Instrumentalis og analysere dens indvirkning på forskellige aspekter af det moderne liv.
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (august 2020) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Instrumentalis er en kasus, som man på nogle sprog bruger til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med kæppen"). Instrumentalis er en af de otte oprindelige indoeuropæiske kasus. De slaviske sprog samt visse andre har stadig instrumentalis som selvstændig kasus. På dansk, som ikke er et kasussprog, udtrykkes instrumentalis derimod ved forholdsord, oftest med eller ved (hjælp af).
På latin bruger man ablativ, kaldet instrumentel ablativ eller midlets ablativ i stedet for instrumentalis, idet den oprindelige kasus instrumentalis fra indoeuropæisk har haft sammenfaldende former med den latinske ablativ, der oprindeligt var en kasus, der kun betegnede fjernelse fra et sted, således også på indoeuropæisk. Det er grammatikerne, der er ansvarlige for valget af beskrivelsessystemer. Man kunne lige så vel have valgt at bibeholde 'instrumentalis' som en selvstændig kasus trods formsammenfald med andre kasusformer. Værre står det til med den oprindelige kasus i indoeuropæisk, lokativ, der på latin er blevet videreført som lokativisk genitiv og lokativisk ablativ, alt efter hvilke former der forelå. Grammatikere har valgt at afskrive to indoeuropæiske kasus i deres beskrivelse af latin. Derfor har latin 6 kasus (nominativ, vokativ, akkusativ, genitiv, dativ, ablativ) og ikke 8 som i indoeuropæisk.
Kasus bruges på polsk i flere forbindelser: navneord, tillægsord og stedord bøjes i kasus. Her drejer det sig hovedsageligt om brug af instrumentalis for navneords vedkommende.
Desuden under visse omstændigheder efter być (at være)
Efter być bruges instrumentalis, hvis omsagnsleddet er et substantiv, og hvis det polske ord to ikke indgår i sætningen. Eksempel på tre spørgsmål på polsk, som har identisk indhold (ingen betydningsforskel, ingen forskel i socialklassebrug). Svarene skal have forskellig kasus.
1. Co to jest Krakòw? Krakòw to jest miasto. (Hvad er Krakòw? Krakòw er en by)
2. Jaki jest Kraków? Krakòw jest piękny. (Hvordan er Krakòw? Krakòw er smuk)
3. Czym jest Krakòw? Krakòw jest pięknem miastem. (Hvad er Krakòw? Krakòw er en smuk by)
Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |