I dagens verden er Isolerende sprog blevet et yderst relevant emne for millioner af mennesker rundt om i verden. Interessen for Isolerende sprog er steget markant de seneste år, takket være dens direkte indflydelse på folks dagligdag. Uanset om det er på et socialt, politisk, økonomisk eller personligt plan, har Isolerende sprog fanget opmærksomheden hos både eksperter, ledere og almindelige borgere. Det er tydeligt, at Isolerende sprog har skabt en intens og passioneret debat med delte meninger og faste holdninger. I denne artikel vil vi udforske emnet Isolerende sprog i dybden, analysere forskellige perspektiver, forskning og vidnesbyrd, der vil give os mulighed for bedre at forstå dets betydning og indflydelse på nutidens samfund.
Analytiske sprog eller isolerende sprog er en lingvistisk betegnelse, der anvendes for at sprogtypologisk kategorisere sprog, som savner bøjninger, både af navneord og udsagnsord. Ordene sammenføjes til meninger uden at forandre form og uden opdeling i ordklasser, idet ordenes funktion bestemmes ved deres placering i sætningen. I sin reneste form betyder det at alle ord kun består af ét morfem. Flertal må da f.eks. markeres ved et særskilt ord for "mange", mens verbalhandling i fortid angives ved at tilføje et ord for "dengang".
Modsætningen til analytiske sprog betegnes syntetiske sprog, hvor især bøjninger bruges for at udtrykke grammatiske funktioner.
Som eksempler på forholdsvis rene isolerende sprog kan nævnes kinesisk og vietnamesisk.
NB: Begrebet må ikke forveksles med isoleret sprog.