Jægere og samlere

I denne artikel vil emnet Jægere og samlere blive behandlet fra forskellige perspektiver med det formål at dykke ned i dets betydning, betydning og konsekvenser i nutidens samfund. Forskellige undersøgelser og ekspertudtalelser vil blive udforsket for fuldt ud at forstå virkningen Jægere og samlere har på forskellige områder af dagligdagen. Derudover vil specifikke cases og illustrative eksempler blive analyseret, som vil hjælpe med at kontekstualisere relevansen af ​​Jægere og samlere i den aktuelle kontekst. Igennem artiklen vil vi søge at tilbyde en omfattende og komplet vision af Jægere og samlere, for at give læseren en klar og dyb forståelse af dette emne, der er så relevant i dag.

Et medlem af San-folket i Botswana, som er blandt de sidste, der lever i en jæger-og-samler kultur.

Jægere og samlere betegner i etnografisk sammenhæng samfund, hvis vigtigste overlevelsesvirksomhed består i indsamling af spiselige planter og dyr i naturen, samt jagt. Op til 80% af maden blev fremstillet ved indsamling.

Oprindelse

Det menes, at jægere og samlere udgør en videreudvikling af en ren samlerlevemåde. Indførelsen af jagt var det første skridt til at forbedre sit levegrundlag. Det har været foreslået at betegne denne levemåde som strejfjægere, idet levemåden indebar, at man vedvarende strejfede om for at finde egnet jagtvildt.

Udbredelse

Denne levevis fandtes i førindustriel tid udbredt i egne, hvor tilgangen til både vækster, frugter, nødder med videre og fugleæg, samt fisk, skaldyr og pattedyr var tilstrækkeligt omfangsrigt til at sikre tilværelsen. Sådanne vilkår forekom(mer) især i tropiske og subtropiske egne, det vil sige i Sydamerika, Afrika, og Australien.

Omkring 1990 anslog man, at mere end 90 % af de mennesker, der nogensinde har eksisteret, har været jægere og samlere, men at denne gruppe i 1990 var kommet til at udgøre mindre end 0,003 % af verdens befolkning.

Levevis

Kendetegnende for denne livsform var, at samfundet var kønsopdelt, idet kvinderne tog sig af indsamlingen af vækster med mere, mens mændene forestod jagten. Det to bidrag til tilværelsens opretholdelse var af samme betydning.

Et andet kendetegn var, at jagten skete på mange dyrearter, og kendskabet til disse arter, deres levevis og vaner, udgjorde en viden af betydning for jagtens heldige udfald.

Det følger af livsformen, at man som regel flytter hyppigt omkring inden for stammens område. Ligeledes indebærer rigdommen på de tilgængelige fødekilder, at der ikke er behov for at lægge forråd til side. Ved den senere overgang til et mere fastboende liv var forrådsgruber nødvendige.

Redskaber

Udbredelsen af boomerang i Australien.

Samlere og jægere i Amerika og Sydafrika benytter bue og pil, hvorimod man på Tasmanien og i Australien udviklede boomerangen og kastetræet til udslyngning af spyd.

Nuværende jægere og samlere

Helt frem til nutiden har enkelte folkeslag formået at bevare denne livsform:

Afrika

Asien

Australien

Sydamerika

Andre

Noter

  1. ^ Margaret Ehrenberg: Women in prehistory (s. 50), British museum press, 1989, ISBN 0-7141-1388-3
  2. ^ Birket-Smith, s. 147
  3. ^ Birket-Smith, s. 148
  4. ^ Vahl og Hatt, s. 103

Litteratur

Eksterne henvisninger

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot