I dagens verden har Jens Kistrup fået en hidtil uset relevans. Siden dets fremkomst har Jens Kistrup haft betydelig indflydelse på forskellige områder, såsom teknologi, medicin, kultur og samfundet generelt. Dens indflydelse strækker sig globalt og transformerer den måde, vi interagerer, kommunikerer og lever vores liv på. I denne artikel vil vi udforske virkningen af Jens Kistrup, og hvordan det har formet den verden, vi lever i, samt de fremtidige implikationer af dets tilstedeværelse i vores hverdagslige virkelighed.
Jens Kistrup | |
---|---|
Født |
30. november 1925 København, Danmark |
Død | 8. januar 2003 (77 år) |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Journalist, litteraturkritiker |
Arbejdsgiver | Weekendavisen, Berlingske (fra 1946) |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
Kjeld Abell-prisen (1995), Publicistprisen (1983), Ridder af Dannebrog |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jens Kistrup (30. november 1925 i København – 8. januar 2003 på Frederiksberg) var en dansk journalist, anmelder og mag.art.
Han blev student i 1943 og var i langt over 50 år ansat på Berlingske Tidende. Her skrev han talrige artikler og anmeldelser om dansk teater og dets optrædende.
Han har bl.a. modtaget Publicistprisen i 1983, Den Berlingske Fonds Journalistpris i 1994 og Kjeld Abell-prisen i 1995. Han var selv uddeler af Otto Benzons Forfatterlegat fra 1965 til 1972.
Han blev gift i 1966.
Jens Kistrup skrev følgende bøger:
Desuden bidrog han til adskillige andre værker, blandt andet med efterskrifter, redigeringer etc.
Bøger om Jens Kistrup: