I dagens verden er Jules Champfleury blevet et meget vigtigt emne i samfundet. Fra dens indflydelse på den globale økonomi til dens indflydelse på folks daglige liv, har Jules Champfleury skabt stor interesse og debat på forskellige områder. Som tiden skrider frem, har interessen for Jules Champfleury været stigende, da dens relevans bliver mere og mere tydelig. Med så mange forskellige meninger og fortolkninger er det vigtigt at undersøge Jules Champfleury grundigt for at forstå dets omfang og indvirkning på forskellige aspekter af det moderne liv. I denne artikel vil vi i detaljer udforske de forskellige aspekter af Jules Champfleury og dens indflydelse på nutidens samfund.
Jules Champfleury | |
---|---|
1860 | |
Personlig information | |
Pseudonym |
Fleury, Champ-fleury |
Født |
10. september 1821 Laon, Frankrig |
Død |
6. december 1889 (68 år) Sèvres, Frankrig |
Gravsted | cimetière des Bruyères à Sèvres |
Nationalitet | Fransk |
Søskende | Édouard Fleury |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Société héliographique |
Beskæftigelse | Kunsthistoriker, journalist, forfatter, kunstkritiker, litteraturkritiker, romanforfatter |
Arbejdssted | Paris (1843-1889) |
Kendte værker | Les Chats (1868), Les Bourgeois de Molinchart (1855), Les Souffrances du professeur Delteil (1853), Le Réalisme (1857) |
Genre | Essay, roman |
Bevægelse | Realisme |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1867) |
Signatur | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jules François Felix Fleury-Husson (17. september 1820- 6. december 1889) var en fransk forfatter og kunst- og litteraturkritiker, som skrev og var mest kendt under pseudonymet Jules Champfleury. Han var især kendt for sin store opbakning til realismen i maleriet og litteraturen og for at være en af de første til at støtte maleren Gustave Courbet. Jules der selv kom fra små kår blev født i Laon, Aisne og døde i Sèvres.
Som romanforfatter tilsluttede Champfleury sig fra miden af 1800-tallet til den på daværende tidspunkt fremadstormende realisme i fransk litteratur og blev derefter en af bevægelsens mest fremtrædende fortalere. Blandt hans romaner fra denne tid er Chien-Caillou (1847), Les souffrances du professeur Delteil (1853), Les bourgeois de Molinchart (1855), samt Le violon de faïence (1862). Champfleury skrev ligeledes flere kunst- og litteraturhistoriske værker, heriblandt Le frères Le Nain (1852, nyt oplag 1862), Le réalisme (1857), Histoires de faïences patriotiques sous la révolution (1866).