Kassym-Jomart Tokajev
Denne artikel vil behandle Kassym-Jomart Tokajev, et emne af stor relevans i den aktuelle kontekst. Kassym-Jomart Tokajev har vakt stor interesse på forskellige områder, da dets indflydelse kan mærkes på mange områder af samfundet. Gennem årene har Kassym-Jomart Tokajev fået stigende betydning, hvilket har motiveret interessen hos akademikere, fagfolk og eksperter på området. I denne forstand er det væsentligt at analysere og forstå Kassym-Jomart Tokajev grundigt for at kunne identificere dens implikationer og konsekvenser. Derfor vil forskellige aspekter relateret til Kassym-Jomart Tokajev gennem denne artikel blive udforsket, fra dens oprindelse til dens indflydelse i dag.
| Kassym-Jomart Tokajev | |
|---|---|
.jpg) | |
| Kasakhstans præsident | |
|
Nuværende | |
|
Overtaget embede 20. marts 2019 | |
| Premierminister |
sqar Mamin Alihan Smaiylov Roman Sklyar (fungerende) Oljas Bektenov |
| Foregående | Nursultan Naserbajev |
| Personlige detaljer | |
| Født |
17. maj 1953 (70 år) Alma-Ata, Kasakhiske SSR, Sovjetunionen (nu Almaty, Kasakhstan) |
| Politisk parti | Amanat, Nur Otan |
| Ægtefælle | Nadezjda Tokajeva (1980-2020) |
| Mor | Turar Sjabarbajeva |
| Far | Kemel Toqajev |
| Uddannelsessted |
Moskvas statslige institut for international politik Russiske udenrigsministeriums diplomatakademi |
| Underskrift |
 |
| Links | |
| Kassym-Jomart Tokajevs hjemmeside | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Kassym-Jomart Kemelūly Tokajev (kasakhisk: Қасым-Жомарт Кемелұлы Тоқаев, russisk: Касым-Жомарт Кемелевич Токаев, født 17. maj 1953 i Alma-Ata) er en kasakhisk politiker, som fra 20. marts 2019 er landets præsident. Han overtog præsidentposten fra Nursultan Naserbajev, som trådte tilbage efter at have været præsident siden Kasakhstans uafhængighed. Tokajev har en karriere som diplomat og har tidligere fungeret som Kasakhstans udenrigsminister, premierminister og formand for senatet.
Liv og arbejde
Baggrund
Toqaev er søn af en forfatter og blev født ind i, hvad der er blevet beskrevet som en sovjetisk elitefamilie.
Han er uddannet på Moskvas Statlige Institut for International Politik (MGIMO).
Sovjetisk og russisk diplomat
Efter sin eksamen fra MGIMO i 1975 begyndte han en karriere i Sovjetunionens udenrigstjeneste og i udenrigsministeriet i Moskva. Han har været udstationeret i Singapore og Kina. I 1991, året for Kasakhstans uafhængighed, arbejdede han på den sovjetiske ambassade i Beijing. Han dimitterede fra det russiske diplomatiske akademi i 1992.
Kasakhisk diplomat
Tokajev blev viceudenrigsminister i sit hjemland Kasakhstan i 1992, blev første viceudenrigsminister det følgende år og udenrigsminister i 1994.
Han blev vicepremierminister i marts 1999 og premierminister i oktober samme år. hvorefter han trådte tilbage som premierminister i 2002 og vendte tilbage til udenrigsministeriet for igen at blive udenrigsminister, en stilling han havde indtil 2007.
I 2007 blev han formand for overhuset (Senatet) i Kasakhstans parlament. Fra samme år meldte han sig ind i Nur Otan-partiet og blev medlem af partiledelsen.
I marts 2011 udnævnte FN's generalsekretær Ban Ki-moon Tokajev til generaldirektør for FN's kontor i Genève. Samtidig blev han vicegeneralsekretær og personlig repræsentant for FN's generalsekretær ved nedrustningskonferencen, hvor han også fungerede som generalsekretær for konferencen.
Præsident
_09.jpg)
Da Nursultan Naserbajev, som havde været præsident siden Kasakhstans uafhængighed, trådte tilbage i marts 2019, blev Tokajev fungerende præsident i kraft af stillingen som formand for senatet. Toqaev blev indsat som præsident den 20. marts 2019.
Partiet Nur Otan nominerede derefter Toqaev som sin kandidat til præsidentvalget den 9. juni 2019, på en partikongres ledet af Nursultan Naserbajev, lederen af Nur Otan.
I forbindelse med præsidentvalget, som Tokajev forventedes at vinde, var der demonstrationer, og politiet arresterede både demonstranter og journalister. Ifølge landets valgkommission vandt Toqaev valget med 70,96 % af stemmerne. Hans nærmeste rival, Amirzhan Kosanov, fik 16,23 % af stemmerne. Internationale valgobservatører anså valget for at være manipuleret. OSCE's valgobservatører rapporterede om manglende respekt for grundlæggende rettigheder og demokratiske standarder og fandt udbredte uregelmæssigheder i afviklingen af valget.
Referencer
- ^ a b c d e f g h "The President of the Republic of Kazakhstan" Arkiveret juni 19, 2019 fra Internet Archives Wayback Machine, Kasakhstans præsidentkontor. Hentet 1. juni 2019.
- ^ Joanna Lillis: "Kazakhstan: A president called Tokayev. A future called Nursultan", Eurasianet, 20. marts 2019. Hentet 1. juni 2019.
- ^ "Secretary-General Appoints Kassym-Jomart Tokayev of Kazakhstan as Director-General, United Nations Office at Geneva", FN, 11. marts 2011. Hentet 1. juni 2019.
- ^ "Kazakh leader Nazarbayev resigns after three decades", BBC News, 19. marts 2019. Hentet 1. juni 2019.
- ^ "Qasym-Jomart Toqayev Takes the Oath of Office" Arkiveret juni 1, 2019 fra Internet Archives Wayback Machine, Kazach TV, 20. marts 2019. Hentet 1. juni 2019.
- ^ Assel Satubaldina: "Kazakh ruling party nominates incumbent President Tokayev as candidate for June 9 presidential election", Astana Times, 23. april 2019. Hentet 1. juni 2019.
- ^ "Hundreds Detained In Kazakhstan As Nazarbaev's Chosen Successor Set To Win Presidential Election". RadioFreeEurope/RadioLiberty (engelsk). 2019-06-09. Hentet 2019-06-09.
- ^ Zhussupova, Dilshat (2019-06-10). "Tokayev wins Kazakhstan's presidency with 70.76 percent of vote, official preliminary results say". The Astana Times (engelsk). Arkiveret fra originalen 2019-06-10. Hentet 2019-06-10.
- ^ "Kazakh Human Rights Groups Demand Thorough Investigation Of Mass Detentions During Election". RadioFreeEurope/RadioLiberty (engelsk). Hentet 2019-06-11.
- ^ Lillis, Joanna (2019-06-09). "Hundreds arrested as Kazakhs protest against 'rigged' election". The Guardian (britisk engelsk). ISSN 0261-3077. Hentet 2019-06-09.
- ^ "Potential for political reform left untapped in Kazakhstan's early presidential election through lack of respect for fundamental freedoms and widespread voting irregularities, international observers say | OSCE". www.osce.org. Hentet 2019-06-10.